Kronvildt, markskader, forkert afskydning oa.

[Kima]

Inden nogen nu lægger landmændene for had eller foreslår at man lejer jagten ud, kan jeg fortælle at på den gård hvor jeg arbejder har vi haft skader for små 400.000 kr i år, det sker hovedsageligt om natten, den slags penge kan ikke indtjenes ved at leje jagten ud.
Min chef og jeg sad og snakkede lidt om det(han er jæger), han mener at det skal være nemmere at få erstatning for selvfølgelig skal vi have kronvildt, men som han siger, indfør en "selvrisiko" på 50-75.000 kr for at undgå at evt. "plattenslagere" dyrker noget, for kronvildtet, attraktivt, udlejer jagten og sparer arbejdet med at høste, selvfølgelig skal landmændene være med til at betale, men alle der ønsker at nyde naturen og vildtet bør spytte i kassen.
Jeg er temmelig enig med ham og mener at alle der er medlem af naturforeninger eks. DN, DOF, DB og jæger kunne betale eksv. 100 kr mere i kontingent pr år, disse penge kunne så gå til erstatninger.


Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.

[okj]

quote:

---

Inden nogen nu lægger landmændene for had

---

quote:

---

Jeg er temmelig enig med ham og mener at alle der er medlem af naturforeninger eks. DN, DOF, DB og jæger kunne betale eksv. 100 kr mere i kontingent pr år, disse penge kunne så gå til erstatninger.

---

Jeg er nu ret sikker på at en udmelding som denne ville ligge landmændende for had.
Hvis jeg skulle argumentere for naturfredningsforeningen (herren hjælpe mig[B)]) Så kunne jeg jo fremkomme med påstande som at det ville være bedre at overtage jorden for de penge og omdanne den til reservat. For derefter at udlægge cykelstier og trampespor... lokummer og hvad der ellers kræves. DN er på ingen måder interesseret i at hjælpe landbruget hvis du har problemer med vildtet så må du jo finde et andet sted at dyrke dine kartofler.
Jeg tror såmænd heller ikke du vil finde den store forståelse hos jærgerne. For som Lani så rigtigt skriver er det ikke flertallet beskåret at have jagt hvor kronvildtet er og hvorfor skulle man så betale til det?
Og hvad med de marker der bliver hærget af grågæs, duer oa. Skal der også indbetales til dem? Også er der ovenikøbet folk der vil have fritlevende vildsvin i danmark!
Jeg kan sagtens se problemet for den enkelte landmand men jeg tvivler stærk på at han vil modtage en øre fra nogen natur organisation uden at skulle yde noget tilbage. Og hvis det er 3-400000 x en masse landmænd. Taler vi om beløb der næppe vil kunne inddrives af frivillighedens vej. Det her er en sag for vores folkekære politikere som må komme med en udmelding om der ønskes mere kronvildt og hvad der skal gøres for at erstatte- mindske markskader.
Hvis statsskovene begyndte at drive reelle fodermarker hvor der var noget føde i kunne man måske komme et stykke af vejen. Og så skal man måske ikke helt afvise at hegn kan blive en nødvendighed i fremtiden selv om det er noget skidt set udfra et sprednings synspunkt. Og noget rigtigt skidt for os der lejer jagten på tilstødende marker[:I] Men det kunne jo blive prisen

[Kima]

quote:

---

Jeg er temmelig enig med ham og mener at alle der er medlem af naturforeninger eks. DN, DOF, DB og jæger kunne betale eksv. 100 kr mere i kontingent pr år, disse penge kunne så gå til erstatninger.

---

@okj, den her er for egen regning og kan som sådan ikke tilskrives landmændene.

Det er muligt at du har ret, men hvorfor er det kun jægerne der betaler for at bruge/nyde naturen[?], hvad med div. kondiløbere og orienteringsløberklubber oma., bør de ikke betale[?].

Jeg synes egentlig at en "selvrisiko" i 50-75.000 kroners klassen er en temmelig stor modydelse.

Jeg bor i nok et af de mest belastede områder, men du har måske ret i at 100 kr. pr medlem ikke er nok.


Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.

[korthår]

quote:

---

Originally posted by Kima

Inden nogen nu lægger landmændene for had.

---

Jeg tror da ikke nogen vil lægge landmændene for had - men det kan jo ikke bortforklares at kravet om reduktionsskydning kommer fra LANDBRUGET og i en alm. diskussion er det legitimt at have forskellige holdninger og tilgange til tingene.

Når det er sagt, mener jeg stadigvæk at denne løsning nok er den dårligste af allle - i hvert fald - på nuværende tidspunkt.[xx(]

Hjortevildtgrupperne rundt i landet og DJ arbejder p.t. på forskellige løsningsmodeller til yderligere udbredelse af kronvildtet, en mere afbalanceret afskydning af bestanden og ikke mindst at få andelen af ældre og store hjorte hævet.

Kommer der ordre fra "højere sted" om at bestandene nu skal reduceres for at tilgodese landmændenes krav og ønsker, frygter jeg at hele denne frivillige indsats og mange jægeres betræbelser på hensigtsmæssig beskydning og aftaler i forskellige hjortelav vil falde til jorden.
Efterfølgende kan man vel heller ikke fortænke omkringboende jægere i, at de skyder som de lyster - for ellers kommer "staten" jo bare og skyder det hele[V]

Skyder staten bestanden ned, er der jo pludselig ikke meget at diskutere eller forholde sig til.
Man skal huske at hele debatten om kronvildt i bund og grund er et "luxusproblem" fordi der mange steder virkelig ER en bestand at forholde sig til.

Min frygt grunder også i det faktum, at kommer der "ordrer" til reduktion af bestanden, er jeg ret overbevist om, at den ansvarlige i området (normalt skovrideren) vil bestræbe sig på at efterkomme ordren og for at være sikker på at han ikke får efterfølgende kritik, vil reduktionsskydningen sandsynligvis nærmere blive for STOR end for LILLE (ellers kan resultatet jo ikke dokumenteres).

Så sent som i denne uge har jeg faktisk talt med flere landmænd med jord helt op til et af de mest "betændte områder" i landet.
Alle har de været meget afklaret omkring markskader.
Ingen havde skader i år.
De havde haft det tidligere år - og mente at problemet flyttede sig fra år til år.
De mente det var relativt nemt at afværge (bare med strømførende hegn) men brugte det kun minimalt for ikke at øge problemet for naboen.
Alt i alt en meget afslappet holdning og stor vilje til at løbe en ret stor selvrisiko[]

Med den kortsigtede løsning som Vildtforvaltningsrådet nu - tilsyneladen (jeg kender kun historien fra pressen) - har truffet, vil en permanent løsning på marksskadeerstatning fremover nok forsvinde som dug for solen.

Da indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet, mig bekendt, skal være enstemmige må Ole Roed jo også have stemt for denne løsning.
Mon han har opbakning til dette i hovedbestyrelsen[?]

mvh
Korthår

[okj]

Det er lige præcis derfor det ikke bør gøres til et jæger spørgsmål men en samfundsopgave som helhed. Den tradition der efterhånden er udviklet med at hvis der skal laves foranstaltninger i det grønne skal jærgerne holde for er simpelhen uholdbar. Samfundet kunne hoste op med adskellige milliarder ved synet af 4 døde jomfruhummere så det er simelthen et prioteringsspørgsmål.
Hvis vi virkelig vil have mere kronvildt i større dele af danmark må natur folkene finde en løsning der kan afhjælpe de skader det vil forvolde inkl. den pose penege der skal bruges.
Selvfølgelig kunne det være sjovt at se hvor mange medlemmer div. grønne organisationer ville have tilbage hvis hvert medlem pludselig blev opkrævet 100-200 kr. ekstra om året pt. er et medlemsskab vist 285 dkk om året hos DN så det vil blive en betragtelig stigning.
Men er vi egentlig interesseret i at give den ekstra indflydelse til de folk?
Jeg kunne forestille mig at hvis de skulle betale på lige fod med jægerne ville deres krav til eksempelvis adgang til områderne og forvaltning-drift blive en hel legitim sag.
Jeg tror desværre at den eneste praktisk mulige løsning er at hegne. Jeg lejer selv jagten hos en landmand der har betydelige skader på alt han har forsøgt at så langs skoven. Og den eneste hjælp han har kunne modtage fra vildtkonsulenten er en tilladelse til at affyrre skud op i luften på alle tider af døgnet. Han desværre ikke jagttegn så det hjælper ham ikke så meget. Desuden har naboens resultater vist at kronvildtet er blevet skufaste og vipper højst med øret når han plaffer løs. Jagten starter først i november så vi kan ikke hjælpe ham desuden er det mest om aftenen og uden for jagtsæsonen de færdes på hans område.
Sidst jeg talte med ham havde han planer om at stille fangevognen (til kreaturer) ud og tage et par læs og køre til københavn så de kunne få "glæde" af dem. (det var sagt i sjov!! og dog)

Jeg syntes vi mangler en sammenhængende plan fra miljø ministeriet hvad Danmarks natur skal udvikle sig i retning af og hvordan vi gør det. Den skal selvfølgelig følges op med en pose penge fra finansloven der kan realisere den. Således at hvis vi skal have vildsvin kronvild osv i visse områder skal der være mulighed for at søge erstatning. Og i områder hvor det ikke er muligt at søge erstatning skal det være muligt at beskytte sig på anden vis ved eksempelvis hegn.

[STROM]

Da indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet, mig bekendt, skal være enstemmige må Ole Roed jo også have stemt for denne løsning.
Mon han har opbakning til dette i hovedbestyrelsen

meget interessant emne[!]

mvh
Strom

[Kima]

quote:

---

Originally posted by korthår

quote:

---

Originally posted by Kima

Inden nogen nu lægger landmændene for had.

---

Jeg tror da ikke nogen vil lægge landmændene for had - men det kan jo ikke bortforklares at kravet om reduktionsskydning kommer fra LANDBRUGET og i en alm. diskussion er det legitimt at have forskellige holdninger og tilgange til tingene.

Når det er sagt, mener jeg stadigvæk at denne løsning nok er den dårligste af allle - i hvert fald - på nuværende tidspunkt.[xx(]

Hjortevildtgrupperne rundt i landet og DJ arbejder p.t. på forskellige løsningsmodeller til yderligere udbredelse af kronvildtet, en mere afbalanceret afskydning af bestanden og ikke mindst at få andelen af ældre og store hjorte hævet.

Kommer der ordre fra "højere sted" om at bestandene nu skal reduceres for at tilgodese landmændenes krav og ønsker, frygter jeg at hele denne frivillige indsats og mange jægeres betræbelser på hensigtsmæssig beskydning og aftaler i forskellige hjortelav vil falde til jorden.
Efterfølgende kan man vel heller ikke fortænke omkringboende jægere i, at de skyder som de lyster - for ellers kommer "staten" jo bare og skyder det hele[V]

Skyder staten bestanden ned, er der jo pludselig ikke meget at diskutere eller forholde sig til.
Man skal huske at hele debatten om kronvildt i bund og grund er et "luxusproblem" fordi der mange steder virkelig ER en bestand at forholde sig til.

Min frygt grunder også i det faktum, at kommer der "ordrer" til reduktion af bestanden, er jeg ret overbevist om, at den ansvarlige i området (normalt skovrideren) vil bestræbe sig på at efterkomme ordren og for at være sikker på at han ikke får efterfølgende kritik, vil reduktionsskydningen sandsynligvis nærmere blive for STOR end for LILLE (ellers kan resultatet jo ikke dokumenteres).

Så sent som i denne uge har jeg faktisk talt med flere landmænd med jord helt op til et af de mest "betændte områder" i landet.
Alle har de været meget afklaret omkring markskader.
Ingen havde skader i år.
De havde haft det tidligere år - og mente at problemet flyttede sig fra år til år.
De mente det var relativt nemt at afværge (bare med strømførende hegn) men brugte det kun minimalt for ikke at øge problemet for naboen.
Alt i alt en meget afslappet holdning og stor vilje til at løbe en ret stor selvrisiko[]

Med den kortsigtede løsning som Vildtforvaltningsrådet nu - tilsyneladen (jeg kender kun historien fra pressen) - har truffet, vil en permanent løsning på marksskadeerstatning fremover nok forsvinde som dug for solen.

Da indstillinger fra Vildtforvaltningsrådet, mig bekendt, skal være enstemmige må Ole Roed jo også have stemt for denne løsning.
Mon han har opbakning til dette i hovedbestyrelsen[?]

mvh
Korthår

---

Jeg er, undtagen i første afsnit, 100% enig, det er IKKE en god løsning, og ja, det kunne være interessant at høre om ORJ har opbakning fra baglandet[^]

@okj, gentag 100 gange, Vi vil IKKE have hegn[]


Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.

[korthår]

quote:

---

Originally posted by okj

Hvis vi virkelig vil have mere kronvildt i større dele af danmark må natur folkene finde en løsning der kan afhjælpe de skader det vil forvolde inkl. den pose penege der skal bruges.
Selvfølgelig kunne det være sjovt at se hvor mange medlemmer div. grønne organisationer ville have tilbage hvis hvert medlem pludselig blev opkrævet 100-200 kr. ekstra om året pt. er et medlemsskab vist 285 dkk om året hos DN så det vil blive en betragtelig stigning.

Jeg tror ikke et øremærket bidrag fra hverken "grønne organisationer" eller for den sags skyld jægerne vil finde gehør ret mange steder. som både du og andre har været inde på må og skal det være en samfundsopgave.


Men er vi egentlig interesseret i at give den ekstra indflydelse til de folk?

Nej - der tror jeg også du har fat i noget helt rigtigt.
I mine øjne ville vi som jægere stå os rigtig godt ved - både over for landbruget, men også over for alle andre - hvis vi kunne lave en form for fælles fond delvis finansieret med jagttegnsmidler, midler fra landbruget og midler fra staten.
Desværre har Ole Roed (igen) tidligere udtalt at jagttegnsmidler IKKE skal bruges til dette (den mand er da ekspert i at lukke alle døre FØR der tages hul på en dialog)
Fordelene ville ellers være, at de andre "grønne" ikke skulle blande sig unødigt meget og at jagttegnsmidler pludselig bliver noget som bliver synligt og som danskerne forhåbentligt på sigt - nødigt vil undvære[8D]

Jeg syntes vi mangler en sammenhængende plan fra miljø ministeriet hvad Danmarks natur skal udvikle sig i retning af og hvordan vi gør det. Den skal selvfølgelig følges op med en pose penge fra finansloven der kan realisere den. Således at hvis vi skal have vildsvin kronvild osv i visse områder skal der være mulighed for at søge erstatning. Og i områder hvor det ikke er muligt at søge erstatning skal det være muligt at beskytte sig på anden vis ved eksempelvis hegn.

---

Delvis enig - dog skal vi passe på, at der ikke laves alt for mange skrivebordsplaner. Disse laves ofte med meget lobbyisme fra de andre "grønne" og ofte uden praktiske hensyn.
Netop derfor synes jeg, det indtil nu har været meget spændende med de regionale hjortegrupper, som med skyldige hensyn til praktik og lokale interesser kunne fremkomme med fælles løsningsmodeller eller forslag.
Det er i hvert fald min erfaring at så snart jægere og andre føler at noget trækkes ned over hovedet på dem - så reagerer man ofte næsten stik modsat - og det er desværre det jeg tror kan ske nu[V]

mvh
Korthår

[korthår]

Nå - sidste melding er, at pressen (igen[xx(]) havde fået det galt i halsen.

Det som Vildtforvaltningsrådet havde besluttet var; at rådet indstiller til ministeren at, der i områder med store vildtskader, skal kikkes på foderagere på SNS's arealer, herunder gødskning OG; i nogle områder skal der ske en større afskydning i samarbejde med Hjortevildtgrupperne og lodsejerne/jægerne]

Så det er jo heldigvis en anden snak[8D] - sorry[:I]

mvh
Korthår

[Kima]

Udtalelse fra Norbert Ravnsbæk

quote:

---

- Hvis bestanden skal reduceres i de områder, hvor markskadeproblematikken er størst, så kræver det først og fremmest, at vi dispenserer fra de etiske reglers arealkrav. Derudover tror jeg, det er nødvendigt at udvide de generelle jagttider i de berørte områder, så lodsejerne og jægerne får mulighed for eksempelvis at skyde kalve i september og hinder i februar. Indfører vi ikke disse ændringer, er jeg bange for, at det bliver meget vanskeligt at reducere bestandene nok til, at det får en positiv effekt i forhold til skaderne på landmændenes afgrøder, slutter Norbert Ravnsbæk.

---

Tja, det med kalve i september er jeg enig i, men hvor smart det er at skyde hind i februar ved jeg ikke rigtigt, jeg tror at det kan give en masse "bøvl" med vore "modstandere" ( I ved selv hvorfor), jeg talte med et andet forummedlem, hans "forslag" var at der i januar kun måtte skydes hind,kalv og spidshjort, det synes jeg er en ganske fornuftig ide.
Mht. hvem der evt. skulle spytte i kassen til en erstatningspulje, det er nok rigtigt at hvis alle naturbrugere betaler, risikerer vi at de "forkerte" forlanger mere indflydelse.
Lani skriver at hjortejagt er forbeholdt de få, det har han jo lidt ret i, men vi bør stå sammen som jægere og istedet for at spørge, hvad får jeg ud af at betale, skal vi tænke lidt mere bredt, det kunne jo være at flere fik chancen hvis vi stod sammen.


Det er muligt at jeg har alle de våben jeg behøver, men jeg har ikke alle de våben jeg ønsker.

[STROM]

Tja, det med kalve i september er jeg enig i, men hvor smart det er at skyde hind i februar ved jeg ikke rigtigt, jeg tror at det kan give en masse "bøvl" med vore "modstandere" ( I ved selv hvorfor),

halløj Kima
det er godtnok en flad fornemmelse at se en nedlagt kalv i sep: lille, stadigvæk plettet og uden kød på kroppen (de 2 der blev skudt hos naboen var godtnok i august, men jeg tror da ikke de ændres meget på en måned ), men kalven selv er selvfølgelig ligeglad om den skydes som spædkalv eller ungdyr.
en haleløs kokkylling den 1 oktober er vel også ligeglad, men det er da for tidligt.

ang hind, kalv og spids i februar (uden drivende hund) er jeg da tilhænger. at hinden er drægtig er ikke noget nyt: både rå og hind er drægtige i hele jagttiden. at det skulle være et problem at fostret er mere synligt i februar er kun en kosmetisk problem; hinden er under alle omstændigheder drægtig.

mvh
Strom

[korthår]

Hej Strom

Det med kalve i september skal ses i lyset af, at der så er et alternativ til at skyde en hjort.
Vi skal jo ikke længere tilbage end var det sidst i 80-erne eller først i 90-erne, hvor der var jagttid på hjort og kalv i september md..
Umiddelbart tror jeg ikke at kalvejagt i september bliver det store "hit" blandt jægere - som det heller ikke var det førhen.
Men jeg tror der ligger en gunstig signalværdi i, at landmænd og jordbrugere får en mulighed for at gøre lidt ved "problemet" - også uden at der nødvendigvis behøver at ligge en yngre hjort på valen.
Jeg ville dog ikke have indvendinger hvis "jagten" blev indført som en reguleringsmulighed i særligt belastede og afgrænsede områder.

Med hensyn til hinder i februar er jeg også enig med Kima - vi kan hurtigt få et æstetisk problem - ét billede i de forkerte hænder er nok.
Iøvrigt vil det vestjyske kronvildt også have godt af, at der fortsat er RO efter 1. februar - januar måned er såmænd slem nok[V].

@Kima forslaget med kun at skyde kalv, hind og spidshjort i januar er jo nærmest genial[]
Man ville da kunne holde flere eller mere intensive jagter i de skove, hvor bestandeen er i overkanten - uden at frygte at alle hjorte som evt. blev jaget ud, skulle blive nedlagt i nabolaget.
Den øgede uro i kronvildt-områderne ville måske medvirke til en yderligere spredning af bestanden til områder, hvor bestanden var knap så tæt - OG hvor de jagtberettigede ville yde dem den fornødne RO.

mvh
Korthår

[Christensen]

quote:

---

Originally posted by korthår

Med hensyn til hinder i februar er jeg også enig med Kima - vi kan hurtigt få et æstetisk problem - ét billede i de forkerte hænder er nok.

---

Jeg har brækket nok kronvildt med et forbavsende veludviklet foster til at jeg synes jagt i febuar er en meget dårlig ide, i tråd med kortshår og kima.
Hvor sent er det overhovedet etisk korrekt at skyde kronhinder? "Hvor" gravid skal en kronhind være før det er etisk ukorrekt at skyde den?

Mvh
Christensen

Naturnærskovdrift? Der var en grund til Dalgas ikke plantede bøg på heden!

[STROM]

hinden ( og råen ) er vel enten drægtig eller ikke drægtig

mvh
Strom

[Kima]

Surprise[}]
Det er jægernes skyld


I don`t shoot innocent animals, only the ones that looks quilty

[korthår]

For en enkelt gangs skyld må jeg erklære mig 100% enig med Ole Roed Jakobsen, idet han siger; "at der intet nyt er i denne undersøgelse."

Nej ud fra konklusionerne er det kun almen viden som nu kommer på tryk. Meget skuffende at rapporten overhovedet ikke kommer ind på afskydningens fordeling mellem hjorte, hinder og kalve og evt. tidspunkter på året.
Jeg mener at kunne huske, at der også blev spurgt meget ind til netop disse forhold i undersøgelsen.

Men OK, nu har vi det da på skrift[]

mvh
Korthår

[n/a]

quote:

---

Originally posted by korthår

For en enkelt gangs skyld må jeg erklære mig 100% enig med Ole Roed Jakobsen, idet han siger; "at der intet nyt er i denne undersøgelse."

Nej ud fra konklusionerne er det kun almen viden som nu kommer på tryk. Meget skuffende at rapporten overhovedet ikke kommer ind på afskydningens fordeling mellem hjorte, hinder og kalve og evt. tidspunkter på året.
Jeg mener at kunne huske, at der også blev spurgt meget ind til netop disse forhold i undersøgelsen.

Men OK, nu har vi det da på skrift[]

mvh
Korthår

---

Hvordan skal kønsfordelingen være i afskydningen, hvis man ønsker:

1: en maksimal øgning af bestanden, kombineet med et rimeligt jagtudbytte

2: en uforandret bestand med maximal jagtudbytte

3: en størrelsesmæssig uforandret bestand med maximal herlighedsværdi.

jbn

[korthår]

quote:

---

Originally posted by ignorant

quote:

---

Originally posted by korthår

For en enkelt gangs skyld må jeg erklære mig 100% enig med Ole Roed Jakobsen, idet han siger; "at der intet nyt er i denne undersøgelse."

Nej ud fra konklusionerne er det kun almen viden som nu kommer på tryk. Meget skuffende at rapporten overhovedet ikke kommer ind på afskydningens fordeling mellem hjorte, hinder og kalve og evt. tidspunkter på året.
Jeg mener at kunne huske, at der også blev spurgt meget ind til netop disse forhold i undersøgelsen.

Men OK, nu har vi det da på skrift[]

mvh
Korthår

---

Hvordan skal kønsfordelingen være i afskydningen, hvis man ønsker:

1: en maksimal øgning af bestanden, kombineet med et rimeligt jagtudbytte

Som da man ønskede mere råvildt; hold fingrene fra produktionsdyr = hinder og skyd helst kun hjorte og kalve i begrænset omfang. + de 3 F'er Fred, Føde og Fred

2: en uforandret bestand med maximal jagtudbytte

Se nedenfor: der er forskellige parametre som skal kendes for at man kan komme med et bare nogenlunde fornuftigt svar. Specielt udgangspunktet = nuværende bestand

3: en størrelsesmæssig uforandret bestand med maximal herlighedsværdi.

Kan vel aldrig besvares, da herlighedsværdien er en subjektiv størrelse, som er forskellig fra person til person.

jbn

---

Jeg må nok sige, at jeg er lidt i vildrede med, om du har en "skjult dagsorden" Igno[:I]
For netop de stillede spørgsmål kan vanskeligt besvares entydigt, og det véd en person med din store erfaring jo udemærket godt.[8D]

Men OK, jeg prøver at komme med ovennævnte svar.
Men se nedenstående - hentet fra http://www.rijagt.dk under "kronvildttema".

Desværre har jeg ikke kunnet kopiere de medfølgende grafer med over - véd ikke om Kima evt. kan klare det[?] edit:Tak Kima[], men ellers kan I gå ind under temaet under "bestandsteori" Afskydningsmodeller.

Videre kan man under et andet menupunkt finde en "afskydningsberegner" udarbejdet af Mads Flinterup fra DJ, Kalø, hvor man selv kan lege lidt med tallene i et udviklet regneark.


Bestandsteori
Afskydningsmodeller

Lidt bestandsteori af vildtkonsulent Steen Fjederholdt, SNS Midtjylland

Hvis en bestand er i balance, dvs. konstant bestandsstørrelse, ligelig
fordeling mellem han- og hundyr og med en fornuftig aldersfordeling,
kan den årlige tilvækst sættes til ca. 30% af forårsbestanden.

For at fastholde denne balance skal der således ske en afskydning på ca.
30% af forårsbestanden og med en kalveandel på ca. 30% og resten fordelt ligeligt på hinder og hjorte.

Som et forsøg på at få et bud på en udvikling med forskellig afskydning, kan man lave en forsimplet model til fremskrivning af udviklingen i et regneark. Det forudsættes at der ikke sker netto ud- og indvandring, dvs. at den eneste påvirkning af bestanden er afskydningen.

Nedenstående er vist 4 eksempler på udvikling:

I det første eksempel er afskydning tilpasset tilvæksten, 30% af

forårsbestanden, og med ligelig kønsfordeling:

35% hjorte, 30% kalve og 35% hinder

Som figuren viser vil det resultere i en uændret bestand

Det andet eksempel på bestandsudvikling med en afskydning som antalsmæssigt modsvarer tilvæksten dvs. 30% af forårsbestanden, men med en lille overvægt af handyr: 40% hjorte, 30%kalve og 30% hinder.

Det ses at bestanden over en 10 årig periode øges med 50%, selv om afskydningen antalsmæssig er fin.
Det tredje eksempel er der stadig en afskydning på 30% af forårsbestanden, men hjorteandelen er her sat til 54%, kalve til 24% og hinder til 22%.

Her øges bestanden 1½ gange på en 10 årig periode.

Som figurerne illustrerer kan en årlig afskydning på 30% af forårsbestanden betyde lige fra en konstant bestand over en 50%’s forøgelse til en bestand på 2,5 gange udgangsbestan-den.

Men selv når fordelingen af afskydningen er i orden, kan det resultere i en kraftig forøgelse af bestanden, nemlig hvis afskydningsprocenten er for lav i forhold til den faktiske bestand:


Som det ses, er det derfor vigtigt, at ikke blot afskydningens størrelse, men også dens sammensætning er rigtig i forhold til en ønsket bestandsudvikling.

Samtidig viser eksemplerne også vigtigheden af at prøve at få fastslået både afskydning og bestand så godt som muligt.

Desværre har vi ikke adgang til den eksakte størrelse på bestanden, meget ville have været lettere om vi havde. Det bedste middel, der er til rådighed, når bestandsstørrelsen skal vurderes, er at kende afskydningen kombineret med udviklingstendensen i bestanden.

En generel forståelse for dynamikken og sammenhængen i bestandsudviklingen er vigtig, hvis man være i stand til, på forsvarlig vis, at påvirke udviklingen i en ønsket retning.

Derfor kan landmændene, i egne med markskadeproblemer, på lang sigt, selv medvirke til at begrænse problemerne, ved at sikre, at der i afskydningen på deres ejendomme, i højere grad fokuseres på afskydning af hind og kalv end hjort.

Marts 2008

SF .

mvh
Korthår

Billeder lagt på af Kima

[korthår]

Danmarks Naturfredningsforening læser åbenbart den nye rapport fra DMU med helt andre briller.

DN skriver således på deres hjemmeside følgende:

Vi skal have krondyr flere steder i landet

24. november 2008
”De fleste danskere burde have mulighed for at opleve et krondyr, når de færdes i den danske natur. Men et usædvanligt højt jagttryk medvirker til, at meget få kan prale med at have oplevet en dansk kronhjort i den fri natur. Det bør vi lave om på”, siger Poul Hald Mortensen, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I dag er der faktisk flere krondyr i Danmark end for små 40 år siden. Men vi ser dem ikke, når vi færdes i naturen på søndagsturen. Jægerne nedlægger årligt omkring 4000 krondyr eller næsten ti gange flere end for 40 år siden. Måden, der drives jagt på, er en væsentlig årsag til, at krondyrene forbliver meget sky. Dyrene gemmer sig i fredelige skove i dagtimerne, og kommer normalt kun frem i forbindelse med de mørke timer for at søge føde i nærliggende, åbne områder. Så snart det lysner, søger krondyrene igen ind i den skærmende skov. Derfor er bestandene hovedsageligt begrænset til ganske få områder i landet, de såkaldte "kerneområder" med store skovarealer.

Det er et faktum og én af konklusionerne i en undersøgelse, som for nylig er foretaget af DMU ved Aarhus Universitet. Konklusionen betyder, at krondyrene har vanskeligt ved at sprede sig til andre, egnede områder i Danmark. For eksempel de vidtstrakte, himmerlandske heder og plantager - eller adskillige skove i den østlige halvdel af Jylland. DMU konkluderer, at der nedlægges for mange krondyr i de områder, hvor en bestand ellers kunne etablere sig. Dermed er jagtens omfang og form en væsentlig årsag til, at krondyr ikke spreder sig til nye områder.

”Det er en skam. For der er adskillige egnede lokaliteter for krondyr flere steder i Danmark. Og vi har plads til flere krondyr, hvis de fik lov til at sprede sig. Særligt til egne, hvor arten tidligere fandtes, inden krondyret blev forfulgt og næsten udryddet for mere end 100 år siden” siger vicepræsident i DN Poul Hald Mortensen, som fortsætter: ”Vi skønner, at der måske på landsplan kunne være plads til knap en fordobling (25.000 dyr) af den nuværende krondyrbestand på ca. 15.000 dyr. Og det ulykkelige er, at selvom krondyrbestandene visse steder allerede er for store, så har krondyr fra disse kerneområder vanskeligt ved at sprede sig til andre egnede steder på grund af det alt for høje jagttryk i de egnede naboområder”.

Løsningen – som også DMU foreslår i den nye rapport - er en tidsbegrænset fredning af krondyr i områder, der kun rummer ganske få krondyr, men som tilbyder alle de nødvendige forhold som både større skove, åbne lysninger og et moderat friluftsliv. Vi mener, at lovgivningen skal fastlægge rammer for, hvor mange krondyr der maksimalt må skydes på et givet areal om året, for kun det kan formentlig sikre, at befolkningen kan opleve landets største landlevende pattedyr i større områder af landet. I både Sverige, Norge og Tyskland har man for større hjortevildt for længst indført en begrænsning af jagtudbyttet pr. arealenhed – og dermed indført en mere bæredygtig jagt i forhold til arealernes produktion.

”I Danmark har vi stadig en forældet jagtlovgivning, der tillader jægerne på små arealer som f. eks. 5 hektar at nedlægge ubegrænsede mængder af vildt, også når det gælder storvildt som krondyr. Ganske vist er der i de seneste år indført et sæt etiske normer for jagt på krondyr. Men disse regler er frivillige og respekteres derfor desværre langt fra af alle jægere. Der er derfor behov for både tidsbegrænsede, lokale særfredninger og en klar lovgivning for, hvor mange krondyr man kan nedlægge på et givet areal. Derved kommer vi bort fra gammeldags jagtmetoder, der begrænser krondyrenes spredning og gør os alle sammen fattige på oplevelser i det danske landskab” – slutter Poul Hald Mortensen.


Specielt det sidste afsnit er jeg noget skuffet over, at en person med den viden og indsigt som Poul Hald Mortensen besidder, vil debattere på så lavt et niveau.
Også Poul Hald Mortensen bør være vidende om, at der ikke kan fastsættes en generel kvote på antal nedlagte dyr pr. arealenhed for hele Danmark.
Lokale forskelle i bestandsstørrelserne vil nødvendiggøre meget differentierede kvoter i forskellige områder.
Sammenligning med kvotesystemer i vore nabolande, bør heller ikke inddrages, da specielt Tyskland har betydeligt mindre bestande pr. arealenhed end det vi har i kerneområderne i vestjylland i dag.

Da jeg var i Polen i efteråret, oplyste de, at i Polen påregner man en bestandtæthed på ca. 10 - 15 dyr pr. 1.000 ha SKOV.
Skal vi følge tidligere ønskescenarier fra bl.a. DN, mener de (DN), at minimum det 5-dobbelte eller ca. 50 - 100 dyr pr. 1.000 ha = 1 dyr pr. 10 - 20 ha LEVEAREAL.
At DN nævner LEVEAREAL og ikke SKOV, includerer en stor del af landmændenes marker og antyder derfor en endnu tættere bestand pr. 1.000 ha skov.
Mon det er så lille en bestand DN håber på[?]

Men eksemplet viser også, at specielt forstyrrelsespresset og jagttrykket i de egne hvor kronvildt er mindre talrigt, absolut bør forbedres og have jægernes største bevågenhed, for: gør vi det ikke selv, skal andre nok gøre det for os.

mvh
Korthår

[Kima]

Kritik af DMUs pressemeddelelse


I don`t shoot innocent animals, only the ones that looks quilty