Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
4.000 mink løse...
#21
ID, et stærkt argument for at bruge dræbende smækfælder i stedet for klapfælder, er faktisk at den er mere dyrevenlig, fordi minken i smækfælden aflives med det samme og slipper for at sidde fanget i fælden i op til 12 timer.
Det er blandt andet også det argument, Skov- og Naturstyrelsen bruger, for den dispensation de har givet skovdistrikterne i forsøget med smækfælder.

Desuden synes jeg nu ikke det er mere "etisk" at fange dem levende først og så bagefter aflive den manuelt, i stedet for at de aflives øjeblikkeligt i fælden.
Svar
#22
Citat:quote:

Originally posted by Tika

ID, et stærkt argument for at bruge dræbende smækfælder i stedet for klapfælder, er faktisk at den er mere dyrevenlig, fordi minken i smækfælden aflives med det samme og slipper for at sidde fanget i fælden i op til 12 timer.
Det er blandt andet også det argument, Skov- og Naturstyrelsen bruger, for den dispensation de har givet skovdistrikterne i forsøget med smækfælder.

Desuden synes jeg nu ikke det er mere "etisk" at fange dem levende først og så bagefter aflive den manuelt, i stedet for at de aflives øjeblikkeligt i fælden.



Den erfaring jeg har med diverse fælder gør, at jeg ikke enig i at smækfælder er øjblikkeligt dræbende hver gang.
For lige at komme diverse spørgsmål i forkøbet; da jeg var 15 år gammel, var jeg i erhvervspraktik hos en skytte hvor man ulovligt brugte smækfælder, sakse og knusningsfælder (en stor sten der faldt ned på offeret) og jeg har haft nogle grumme oplevelser med alle 3 typer fælder.
Måske kan man konstruerer sig ud af sådanne fejl (knækkede snuder, bagkroppe m.v.), jeg har dog mine tvivl.



Amateurs practice till they get it right. Professionals practice till they can't get it wrong.
[Image: Avatar.jpg]
Svar
#23
Af gode grunde har jeg meget lidt personlig erfaring med smækfælder, og de fælder du nævner skal jeg bestemt ikke gøre mig til fortaler for.
Men jeg venter med spænding på udfaldet af Skov- og Naturstyrelsens forsøg. Der er jo tale om nogle specialkontruerede fælder, som allerede bruges med stor succes i blandt andet Sverige, hvor de er typegodkendt af Naturvårdsverket.
Min opfattelse af svenskerne er at de har en ret høj etik på området, så deraf min måske naive tiltro til fælderne. Men altså ved al fangst/jagt er der jo risiko for anskydning og lemlestelse.
Jeg synes dog at den potentielle trussel fra minken kan retfærdiggøre at løbe en hvis "risiko".
Svar
#24
Jeg vil også forvente mig en del af sådanne fælder. Ikke nok med at svenskerne går op i etik, de har også en lang tradition for brug af fælder. Således kåres hvert år "Årets Fælde"...Det er vist mere end hvad man kan sige om dansk erfaring...
Mvh.

Yeti
Svar
#25
Tika, jeg skal gerne gentage mig selv: Bare fordi jeg ikke nødvendigvis har samme holdning som dig, så er det altså ikke ensbetydende med at jeg er usaglig, dårligt informeret eller så uintelligent at jeg skal læse lektier, før jeg igen blander mig!
Til gengæld skal jeg da gerne prøve at forklare mig lidt bedre.
Både fasanen og minken er indført til Danmark og begge er i stand til at leve vildt her. Hvis der er nogen, som tror, at man kan have en årlig produktion på ca. 12 millioner mink, uden at de vil blive en del ( ønsket eller ej ) af den danske natur - ja, så vil jeg påstå, at vedkommende er, ja endog mere naiv, end du forsøger at gøre mig.
Hvis du skulle have ret i, at sagen kun drejer sig om at udrydde en invassiv art, så synes jeg det kunne være spændende at få oplyst, hvordan dine smækfælder skal vide, at de skal forblive passive, når der træder en kat, en ilder eller hermelin indenfor døren.
Minken ER her og vi slipper ikke af med den, så længe der er minkfarme! Derfor mener jeg selvfølgelig ikke, at man skal se passivt til de steder, hvor den udgør en større trussel, men etiketten skal være i orden og vi skal forsøge ikke at se spøgelser.

Hvis vildsvinet er hjemmehørende i Danmark, så er ulv, bjørn og los vel også? At arten har levet her før, er vel ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er "plads" til den i dag?
Jeg tror stadig, at de fleste af os har vanskeligt ved at lægge de farvede jagtbriller fra os, når vi skønner, hvilke dyr, vi synes har ret til at være her.
Svar
#26
Lige præcist det med bifangst har jeg allerede beskrevet tidligere i debatten, men jeg vil gerne gøre det igen: Smækfælderne er bygget i en størrelse så de passer præcist til mink og indrettet med et indgangshul på 7 centimer i diameter. Desuden er de forsynet med en 30 cm lang gang så andre dyr ikke kan nå udløsningsmekanismen feks med poten og sidde fast på den måde. Du kan se en af de godkendte svenske fælder her:
http://www.ideverkstaden.com/minkfalla,minkfa.html
http://www.gunne.info/mink-slag.html

Desuden har det vist sig at hvis man sætter fælderne ud på en flydeplatform feks i en sø eller en å, så er det kun minken der kravler op, fordi de andre mårdyr herhjemme, som er små nok til at gå i fælden, ikke er vandgående.
Læs lidt mere her: http://www.jaegerforbundet.dk/page651.as...430&q=mink
Svar
#27
Jeg kan godt se, at en voksen kat ikke kommer i knibe, men at ilderen ikke er i fare, fordi den ikke er vandgående, det er nyt for mig!!

Generelt er jeg tilhænger af forbud mod opsætning af fælder, og at spørge Skov og Naturstyrelsen i denne sag er vel som at spørge FDM om afgiftsnedsættelse på personbiler!
Svar
#28
Skov og Naturstyrelsen er en offentlig institution under Miljøministeriet og ikke som FDM en interesseorganisation. Derfor bliver sammenligningen lidt akavet. Du kan sammenligne FDM og Danmarks Jægerforbund eller du kan sammeligne Skov og Naturstyrelsen med Trafikministeriet.

Hvis jeg ville have tilladelse til en speciel anordning på min personbil tror jeg da nok, at jeg ville spørge Trafikministeriet, ligesom spørgsmål om fælder naturligt rettes til Miljøministeriet via Skov og Naturstyrelsen.

Derudover har du ret i, at Ilder er en oplagt bifangst, eftersom den også gerne svømmer efter fisk og padder:

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/P.../Ilder.htm

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#29
Ja den største risiko for bifangst er formentligt for ilder, der synes at have det største overlap med mink i størrelse, levested og byttedyr, men ilderen er dog mindre tilknyttet vand, end minken er.

http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Nordsja...afmink.htm
Svar
#30
Måske kan der for de lokale jægere kommer noget positivt ud af udslippet http://www.skovognatur.dk/Nyheder/minkkonkurrence.htm
Mvh.

Yeti
Svar
#31
Det er da heller ikke en lille ligegyldighed, at den største bifangst er et fredet dyr.
Jeg husker da flere tilfælde, fra min barndom, hvor rusefiskere havde fanget ilder.
Hvis ikke der går ilder i fælden, så tror jeg mere det er fordi, der ikke er nogen, end det er fordi den ikke svømmer ud til den.
Jeg ville måske kunne acceptere, at der blev brugt smækfælder i nærområdet af et udslip, som det tråden startede med, men som et generelt fangstinstrument, synes jeg overskrider hidtige regler for human adfærd.
Svar
#32
Om der er en stor eller lille bifangst af ilder vil sandsynligvis fremgå af Skov- og Naturstyrelsens forsøg, når resultaterne fra i år skal revideres i 2009. Men personligt kunne jeg nok godt leve med en beskeden bifangst af ildere, hvis fælderne til gengæld viser sig effektive i bekæmpelsen af mink.
Svar
#33
Fandt lige denne definition på invasiv art i Miljøministeriets ny handlingsplan for invasive arter:
”Invasiv art” (syn.: invasiv fremmed art) - en ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning truer den biologiske mangfoldighed.

"2.1 Effekter på den biologiske mangfoldighed
Mange af de arter, der introduceres til Danmark, har ingen eller kun ganske begrænsede effekter på natur og miljø. Analyser af databaser fra forskellige lande har vist, at man generelt kan anvende en tommelfingerregel, der siger, at af alle introducerede arter er det kun 10 %, der faktisk etablerer sig i de nye omgivelser – og af disse er det kun omkring 10 %, der bliver invasive. Det vil sige, at det kun er omkring 1 % af alle introducerede arter, der i sidste ende vil optræde invasivt. Endelig optræder forskellige invasive arter forskelligt i naturen.
De invasive arter repræsenterer således et kontinuum af arter fra nogle, der hurtigt spredes i flere økosystemer, hvor de har negative konsekvenser for flere hjemmehørende arter til invasive arter, der alene påvirker én enkelt hjemmehørende art.
De arter, der bliver invasive, kan til gengælde have store konsekvenser for den hjemmehørende biologiske mangfoldighed. Konsekvenserne kan være så voldsomme, at de påvirker et helt habitat eller økosystem. Andre gange er det enkelte arter, der trues lokalt, regionalt eller globalt."

Med andre ord er der stor forskel på om en dyreart blot er introduceret, som feks fasanen, eller om den er invasiv som feks minken. Derfor er der også stor forskel på hvorvidt den enkelte dyreart kan/skal tolereres eller ej.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)