Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Browning A-5 Projekt!
#21
Citat:quote:

Originally posted by Swift

Det er plast!

PS.Er du nu helt sikker på at du vil forgylde aftrækkeren.....Ja lidt gejl ska´ der være! [Smile]

mvh.
Swift



Og hvis du lægger dig på dine blødende knæskaller foran Hatting, kan han sælge dig en original gammel bagkappe fremstillet i hvad jeg mener er horn. Han fik et A-5 lig fra mig, og har derfor en del reservedele hjemme.

Mvh.
Lars/Great Dane
Great Dane

Svar
#22
Nu har jeg jo lige med møje og besvær fået en bagkappe. Den er ganske vist ikke original, men den ligner på en prik.

Men ellers tak for oplysningen GD! – Det kunne jo være jeg kom til at mangle noget andet til ”dyret”. [Smile]

mvh.
Swift
Svar
#23
Jeg har egentlig ikke tid! – Bilen skal synes! – Jeg er i gang med istandsættelse af to værelser i huset! – Det er jagtsæson! – Nå, men vi når det jo nok. [8D]

[Image: 1skridt004.jpg]

I første omgang drejer det sig om at få tilpasset ”overdelen” af A-5 éren. Den består bl.a. af er rør hvori bundstykke fjederen sidder. Røret går bagud i et hul i skæftet.

[Image: 1skridt002.jpg]

Når overdelen passer, rasper jeg undersiden af skæftet ned til nær færdigmål, inden jeg opmærker hvor aftrækkerhuset skal sidde.

[Image: 1skridt013.jpg]

Når aftrækkerhuset er nedfældet i skæftet, kan overdel og underdel skrues sammen om skæftet.

[Image: 1skridt017.jpg]

Selv om dette er en halvautomat, er der indtil videre egentlig ikke den store forskel på rækkefølgen ift. de ”side by side” skæfter jeg tidligere har lavet. – nå men det kommer! – forskæftet er jo markant anderledes på en halvauto. [Smile]

mvh.
Swift
Svar
#24
Uhmmmm[:p] Denne Valnød under hænders arbejde.
Mvh Walnut
Svar
#25
Den udvendige formgivning af skæftet foregår på den måde at jeg først grovbearbejder træet med en vinkelsliber. Derefter er det raspens tur. Inden jeg går i gang med raspen, har jeg monteret kolbekappen, således at den kommer med i bearbejdningen. Raspen efterlader en grov overflade, som jeg på de store flader pudser ned med en exentersliber. Inde i ”krogene” hvor exentersliberen ikke kan nå ind, bruger jeg fingrene og fint sandpapir.

[Image: 2skridt005.jpg]

Som jeg tidligere har nævnt, vil jeg bevare den oprindelige A-5´ers lidt specielle skæftefacon, så under hele seancen, har jeg det gamle skæfte stående ved siden af til sammenligning.

[Image: 2skridt004.jpg]

[Image: 2skridt003.jpg]

Nu begynder jeg at kunne fornemme åretegningerne i det Tyrkiske valnøddetræ. Det kribler lidt i fingrene for at få lov til at give træet olie. - Nej! – jeg må bevare tålmodigheden – ikke forcere - tingene skal komme i den rigtige rækkefølge!!! [:I][Big Grin]

mvh.
Swift
Svar
#26
Nu er jeg kommet til det punkt hvor jeg skal i gang med forskæftet.
Forskæftet på en halvautomat er noget anderledes end de forskæfter, jeg tidligere har lavet til "side by side" bøsserne.

Til denne Browning kræves der et udboringsværktøj, idet at forskæftet som er 281 mm langt, har en indvendig udboring på Ø33mm. i en dybde på 184 mm, og en Ø25,8mm som passer til magasinrøret i resten af længden.

[Image: 2skridt001.jpg]

Jeg har fremstillet en speciel udboringsstang, som er 400 mm lang, og har en diameter på Ø18mm.
30 mm fra enden har jeg skåret et 6x6 mm hul, på tværs af stangen. I samme ende er der et M6 gevind, som når ind til det firkantede hul.
Jeg har slebet to stk. tool-bits stål, således at de har den længde, som passer til diametrene 33 og 25,8mm.

[Image: 2skridt002.jpg]

Jeg skal også bruge et 350 mm langt Ø18 mm spiralbor. Dette har jeg klaret ved at neddreje, og forlænge et bor af normal længde.

Min plan er at udbore forskæfteemnet med det forlængede 18mm bor, og derefter bruge udboringsstangen, som bliver styret af det 18 mm hul.

OK! – det er jo ikke altid det går som ”Præsten prædiker” men det er da et forsøg værd! [Smile]

Jeg har udskåret råemnet til forskæftet således at udvendigt er ca. 4mm over færdigmål. Længden er 30 mm. længere end længden på det færdige forskæfte, idet udboringsstangen jo skal bruge ca. 30mm for at blive styret i hele den færdige længde.

[Image: 3skridt002.jpg]

Jeg har lavet en opspænding i firekloen i drejebænken. Emnets centrum er forskudt, så det passer med det centrum, som jeg har målt på det oprindelig forskæfte.

[Image: 3skridt001.jpg]

Derefter borer jeg et ”Pinolhul”, og anlægger pinolstøtte. Forskæftet skal have en afdrejning på Ø 37,2 mm, som skal passe ind i et spor på baskylen.

[Image: 3skridt004.jpg]

Efter afdrejningen, erstatter jeg rullepinolen med det forlængede 18 mm bor. Jeg gennemborer klodsen. Under gennemboringen, er jeg nødt til med jævne mellemrum at trække boret ud, for at udspånde.

[Image: 3skridt005.jpg]

[Image: 3skridt006.jpg]

Jeg spænder udboringsstangen op i stålholderen, og centrer den ind, således at dens ende passer i det 18 mm styrehul.

[Image: 3skridt008.jpg]

Med ca. 800 r/min, og en tilspænding på 0,2, begynder tool-bits stålene nu at skære sig igennem træet. Det ser fint ud! – Hullets diameter passer, og den indvendige overflade er ok.

[Image: 3skridt010.jpg]

Når 33mm hullet er i den rette dybde, skifter jeg til det andet stål, og fortsætter igennem klodsen med et 25,8 mm hul.

Efter den indvendige bearbejdning, afkorter jeg forskæftet så længden passer.

[Image: 3skridt011.jpg]

[Image: 3skridt016.jpg]

Til dette forskæfte har i et vist omfang brudt et af mine principper mht. skæftefremstilling. Princippet er at jeg kun vil anvende maskiner i et begrænset omfang. Det ville imidlertid have været utroligt omfattende, (for ikke at sige umuligt) at lave den indvendige bearbejdning med håndværktøj, - såe! det bruger jeg i hvert fald som undskyldning over for mig selv! [:I]

mvh.
Swift
Svar
#27
Skarpt tænkt og flot udført[Smile] Superflot billedserie.
Mvh Walnut
Svar
#28
Respekt,det er sgu imponerende hvor skrappe i snittenisser er[Smile][Smile]

(Ps.Swift-det er ikke for sent at fortryde det med aftrækkeren......[Big Grin][Big Grin][Wink])

Hilsen Ulrik
Hilsen Ulrik
Svar
#29
Det er simpelthen en udsøgt fornøjelse at følge dit projekt......hvem der bare havde evnerne og tålmodigheden til at følge trop...

Knæk og bræk

Med venlig hilsen
Best regards
Mit freundlichen Grüssen

C.B.Andersen

"Plus Esse Quam Simultatur” - "mere at være end at synes"
Med venlig hilsen
Charlie-Bravo-Alpha


Svar
#30
Hej Swift. RESPEKT , DET ER SKU` SMART FUNDET PÅ [Smile] . Jeg er bare liiidt misundelig på din maskinpark [:p]. Hilsen A-bolt
Svar
#31
Utroligt flot Swift, og sikkert også meget tæt på metoderne hvormed originalen er fremstillet, så hold hovedet højt !!!

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#32
Citat:quote:

Originally posted by ULG

Ps.Swift-det er ikke for sent at fortryde det med aftrækkeren......[Big Grin][Big Grin][Wink])


Sorry ULG [Image: asswipe.gif] men den er afsendt til forgyldning! [Big Grin]

mvh.
Swift
Svar
#33
Nu da der jo er gået ged i det mht. mit princip om maskinbearbejdning, kan jeg lige så godt fortsætte! [Image: NoNo.gif] - Men det bliver kun til dette forskæfte. [:I] [Big Grin]

Det er min hensigt at lade den udvendige bearbejdning, være baseret ud fra centrum af den indvendige udboring.

Til opspænding af forskæftet, har jeg drejet en aksel i aluminium, som passer stramt indvendigt i udboringen på forskæftet.

[Image: 4skridt011.jpg]

[Image: 4skridt002.jpg]

Akslen er spændt fast, og oprettet i maskinskruestikken på Fræsemaskinen.
De fire sider fræses ned til lidt over færdigmålet.

[Image: 4skridt012.jpg]

Forskæftets løbskanal og fingersporene på siderne, fræser jeg med en rundingsfræser.

[Image: 4skridt003.jpg]

[Image: 4skridt004.jpg]

[Image: 4skridt005.jpg]

[Image: 4skridt006.jpg]

[Image: 4skridt007.jpg]

[Image: 4skridt008.jpg]

[Image: 4skridt010.jpg]

[Image: 4skridt013.jpg]

Der mangler stadigvæk meget arbejde på forskæftet, men resten vil blive skåret og filet ud ved hjælp af håndværktøj.

mvh.
Swift
Svar
#34
Hej Swift. Min A-5 er fra 71 , prøv at se hvad der sidder i forskæftet , den kan i have været særlig meget på jagt i regn og rusk !. Nå men det var lige en side ting , har du også sådan en lille tap i dit forskæfte , og hvordan vil du lave noget så småt ? [Image: dscn0649.jpg?t=1225001828] [Image: dscn0645.jpg?t=1225001922]
Svar
#35
Hej eske.

Den lille lap indvendig i dit skæfte, er en vejledning om hvordan friktionsringen skal sidde om magasinrøret ved let ladede og svært ladede patroner.

Den lille kuglelås i enden af forskæftet, er jo den som låser magasinskruen. Jeg mener at kuglelåse kan købes. Ellers må jeg jo selv fremstille en. [Wink]

Mvh.
Swift
Svar
#36
For flere måneder side bestemte jeg mig for at jeg ville prøve at bruge et ”Birchwood Casey Tru-Oil Gun Stock Finish Kit” til at overfladebehandle det næste skæfte jeg gik i gang med.

[Image: Birchwood.jpg]

Jeg har søgt med lys og lygte efter sættet i Danmark, men det har ikke været muligt for mig at finde det nogen steder.

Jeg fandt et firma i Sverige som havde produktet. Det blev bestilt, men jeg fik straks efter bestillingen besked om at varen var i restordre. - efter 2½ måneds venten, afbestilte jeg varen.

Derefter fandt jeg et andet Svensk firma, som havde varen på lager. Prisen var 294 Skr. og sammenlignet med ”Midway USA” – (16$) var det nok lidt dyrt, men pyt!

Oveni de 294 Skr. kom der så fragt som til Danmark blev 141 kr.

Firmaet anvendte ikke betalingskort system, så en pengeoverførsel ville koste mig 60kr. – her stoppede festen. Jeg forklarede venligt firmaet, at det ville blive for dyrt for mig, og det kunne de godt forstå.

Jeg fandt et firma Blackpool som via e-bay uk, kunne levere et ”Birchwood Casey Tru-Oil Gun Stock Finish Kit” for 12£, og dertil kom der fragt på 6£, - altså omkring 166 kr.

Betalingen foregik via PayPal, og fire dage efter bestillingen, modtog jeg varen! [Smile]

mvh.
Swift
Svar
#37
Her er også en mulighed http://www.smartreloader.com/advanced_se...cription=1
Svar
#38
respekt herfra.
du giver begrebet-at man aldrig må gå ned på grej/udstyr/maskiner.
en helt ny betydning.[Big Grin]

switchback
Svar
#39
Ja det er sgu en imponerende maskinpark ham swift råder over[8D]

mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.
mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.
Svar
#40
Citat:quote:

Originally posted by H.C

Ja det er sgu en imponerende maskinpark ham swift råder over[8D]


Ja, det er nu ikke mine maskiner, men blot nogle jeg har mulighed for at benytte! [Smile]

mvh.
Swift
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)