Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kindpude
#21
[Image: Dsc02185.jpg]
Tak for de mange gode forslag og henvendelser. I aftes trak jeg Morakniven og skar et stykke fyrretræ og med lidt hjælp fra en Dremel-efterligning fik træstykket hulning efter skæftet. Med lidt "lærerens tyggegummi" og malertape sidder den så sigtet passer ved anslag med lukkede øjne. Lidt sort tape sættes yderst og sådan har jeg ellers tænkt mig at anvende min trofaste, billige riffel indtil jeg kommer på bedre tanker.
Endnu engang tak for seriøse og sjove indlæg!

mvh Sune
Svar
#22
Lige en kommentar til skæftefacon og rekyloplevelse.

Den mindst ubehagelige rekyloplevelse får man hvis så meget som muligt af rekylbevægelsen dirigeres ret bagud i skulderen og IKKE op i kindbenet. Dette har ikke en pind med skæfteryggen at gøre men hænger udelukkende sammen med afstanden mellem løbsaksen og skæftets anlægspunkt mod skulderen - større afstand = større mundingsspring.

Skæfteryggen har dog også betydning idet det er vigtigt at den er udformet således at skæftet under selve rekylbevægelsen glider væk fra ansigtet, hvilket mange gamle (og nye...) skæfter ikke lever op til.

Også pistolgrebet har meget at sige. Hånden skrider på et slankt og ret pistolgreb under rekylen og det går dels ud over langemand og dels giver det alt i alt en forværret rekyl eftersom aftrækkerhånd med tilhørende underarm i mindre grad bidrager til at bremse rekylen. Altså: Jo bedre greb, desto mindre rekyl.

Rigtige tyskerskæfter - som dem du finder på f.eks. en gammel Steyr - er krumme. Det bringer anlægspunktet mod skulderen langt fra løbsaksen, de springer i knaldet, direkte op i skyttens kindben. I mange tilfælde rammer de kindbenet med en skarp, smal skæfteryg. Dertil er pistolgrebet oftest meget slankt, hvilket jvf. ovenstående gør oplevelsen meget værre.

Assumption is the mother of all ****ups... og skånegripen er en bald eagle!


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#23
Hej Høgh,
Hvilken skæfteryg der er på riffelen afgør jo vel også rekylens løbeaksen? Afstanden ved Monte Carlo- og svinerygstypen er større anlægsfladen og løbeaksen end på de klassiske skæfter.

Du vil vel ikke afvise, at den faktiske energi, som overføres til skulderen vil være større på en riffel med klassisk skæfte contra en monte carlo. Raket-effekten som påvirker piben opad på en riffel med monte carlo skæfte tager jo noget energi. Eller hvad?

mvh. Johannes
Svar
#24
Interessant emne! Jeg har sakset lidt i min egen artikel om rekyl:
http://www.riffeljagt.com/AB-rekyl.htm

[Image: rekyl-effekt.jpg]
Rekylens effekt. Den sorte riffel før rekyl, den grå umiddelbart efter. Den røde linie illustrerer rekylens angrebsvinkel langs løbsaksen, mens det gule punkt viser centeret af riflens anlæg mod skulderen. Da anlægget ikke ligger i rekylens retning, opstår der under rekylen et drejningsmoment, der tvinger mundingen i vejret.

Uanset hvilken skæfteryg du forsyner riflen på billedet med, vil anlægspunktet mod skulderen og dermed mundingsspringet være det samme. Du har ret i at en del af rekylenergien dirigeres bort fra skulderen i en riffel med mundingsspring men dette er uønsket, for energien ender i dit kindben, der er væsentligt dårligere til at modtage slaget end skulderen - resultat: Mere smertelig rekyl. Det er derfor, at et klassisk safariskæfte (med kortest mulige afstand mellem løbsakse og anlægspunkt) er valget til storvildtrifler. Man ønsker en rekylbevægelse med minimalt mundingsspring.

Assumption is the mother of all ****ups... og skånegripen er en bald eagle!


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#25
Det er optimalt at rekylen ryger i skulderen og ikke i ansigtet, det har jeg med eget skind erfaret. Jeg prøvede at skyde med min .375'er fra en skydebænk, samtidig med at jeg havde en "kindhest" påmonteret. Hvor skæftepålægget normalt understøtter hovedet og ydermere sørger for at det ikke ramler ind kikkerten, da kunne energien ikke i dette tilfælde komme væk, og røg direkte op i kindbenet. Det var ikke behageligt. [Sad!]

Men for at gøre det helt teknisk, så vil jeg tilføje, at jeg har set rifler, hvor kikkerten var monteret meget højt, med tilhørende høj skæfteryg. Dette var gjort for at riflen kunne understøttes/holdes med korslagte arme i stående skydestilling. I disse tilfælde kunne skæftet sagtens være konstrueret således, at bagkappen sidder direkte bag løbet, men det ville se tåbeligt ud.

Specialvåben er jo oftest ikke til praktisk jagt, men på jagtrifler er en god anatomi klart at foretrække. Men skæftet må ofte tilpasses til den enkelte, hvis det skal være optimalt.

De fleste kan godt nøjes med mindre, det er jo heller ikke alle der har Recarosæder i deres bil ...

K&B Clax [Smile]

Er mere til Guns end roses ...
K&B Claxel Wink




Svar
#26
Hej JUH
Skal vi ta den fra begyndelsen.
Rekylefølelsen må påvirkes af følgende 3 faktorer
Våbenvægt
patrontilført energi
afbøjning

Våbenvægt er ofte begrænset af de her svagpis**re som ikke kan bære en rigtig riffel[8D]

Patrontilført energi er også svært at reducere, da folk ikke tror at man kan skyde gråspurve med noget mindre end 9,3[8D]

Herefter har vi kun tilbage at afbøje energien, dette gøres med et krumt skæfte(anlægspunk klart under løbslinjen) Så er problemet blot at man får en kindhest[xx(]. Dette løses ved at gøre skæfteryggen klart fremadhældende, så den glider på kindbenet istedet for at slå. VUPTI så har du definitionen på et moderne mt-carloskæfte.

Vi er vel enige om at i al energioptagelse med så lidt skade/smerte som muligt opnåes ved at give en bevægelse så lang nedbremsningslængde som muligt(det er vel hele årsagen til automobilindustriens arbejde med deformations zoner i modsætning til stive vandrette bjælker)

Ved at skyde med et ikke uvæsentligt antal rifler med mt-carloskæfte, har jeg endnu aldrig oplevet at slå kindbenet, men jeg har oplevet at skulderen blev urimeligt blå ved at skyde med rette classiske skæfter[xx(]

Årsagen til at safariskæfter ofte har en classisk facon, er at hvis du vælger et mt-carloskæfte med høj ryg, kan man ikke få mast hovedet så langt ned at man kan sigte over kærv og korn. Forresten var gamle safariskæfter ofte ret krumme[B)]

En anden ting der undre mig, når du argumentere for at den facon som vælges til nye safaririfler skulle være fornuftig. Et sted siger du at et slankt og ret pistolgreb forværre rekylefølelsen. Dette er såvidt jeg kan se i klar modsætning med hvad som vælges til safariskæfter[?]. Så mon ikke det der med skæftefaconer, på customvåben, ofte er et produkt af en masse "jeg tror" og "jeg synes" i forbindelse med en del "sådan har det altid været" i stedet for en seriøs gennemtænkt konsekvensberegning.

På mange nye våben er skæfteformen ofte et produkt af at det skal være så billigt at producere som muligt[xx(], Så er kunsten bare at få kunden til at tro at den nye form er bedre[8D](her er det effektivt at overbevise en stak skriverkale om det fornuftige, så klare de opgaven, med en masse artikler, hvis kilder ofte er citater fra andre artikler, i stedet for reel afprøvning, og kontrolleret sammenligning)[V]

jbn
Svar
#27
Nedenstående (338 Lapua) er jo ikke ligefrem rundrykket.... og som jeg husker det så er rekylen lidt højere end 6,5-55 medmindre "skumgummikappen" + fætteren i enden af løbet har taget hele dampen af....[8D]

Accuracy International Artic Warfare Magnum i .338 Lapua
[Image: awm.jpg]

[Image: kongsberg393-t.jpg]
Svar
#28
Citat:quote:

Nedenstående (338 Lapua) er jo ikke ligefrem rundrykket.... og som jeg husker det så er rekylen lidt højere end 6,5-55 medmindre "skumgummikappen" + fætteren i enden af løbet har taget hele dampen af....

Nej den er ikke rundrygget, men jeg tvivler på at en jæger vil bryde sig om en riffel på over 6kg kombineret med en øredøvende knaldforstærker på mundingen, bare for at opnå et reduceret mundingshop, som rigtigtnok kan medføre en teoretisk forbedret precicion på lange hold.
Desforuden vil kun et fåtal kunne se fornuften i en liggende skydestilling i høj brændenældevegetation under den forestående bukkejagt, ejheller tror jeg at den afrikanske PH vil anbefale liggende skydestilling, med 4 indbyggede støtteben, på bøffeljagten i 1-2m højt græs[Big Grin]

jbn
Svar
#29
[8D] nu var mit ærinde ikke at tage på jagt i Afrika og rode rundt i tæt vegetation på støtteben - men blot det at vise et kraftigt kaliber/skydder hvor skæftet ikke ligefrem er rundrygget (underforstået hvis et rundrygget skæfte er bedst så var det nok blevet anvendt på denne her skyder [Big Grin] )

Citat:quote:

Originally posted by ignorant

Citat:quote:

Nedenstående (338 Lapua) er jo ikke ligefrem rundrykket.... og som jeg husker det så er rekylen lidt højere end 6,5-55 medmindre "skumgummikappen" + fætteren i enden af løbet har taget hele dampen af....

Nej den er ikke rundrygget, men jeg tvivler på at en jæger vil bryde sig om en riffel på over 6kg kombineret med en øredøvende knaldforstærker på mundingen, bare for at opnå et reduceret mundingshop, som rigtigtnok kan medføre en teoretisk forbedret precicion på lange hold.
Desforuden vil kun et fåtal kunne se fornuften i en liggende skydestilling i høj brændenældevegetation under den forestående bukkejagt, ejheller tror jeg at den afrikanske PH vil anbefale liggende skydestilling, med 4 indbyggede støtteben, på bøffeljagten i 1-2m højt græs[Big Grin]

jbn



[Image: kongsberg393-t.jpg]
Svar
#30
Citat:quote:

nu var mit ærinde ikke at tage på jagt i Afrika og rode rundt i tæt vegetation på støtteben - men blot det at vise et kraftigt kaliber/skydder hvor skæftet ikke ligefrem er rundrygget (underforstået hvis et rundrygget skæfte er bedst så var det nok blevet anvendt på denne her skyder

Her har man såvidt jeg kan se løst rekyleproblemet med to midler:
1:vægt
2:Reduktion i form af knaldforstærker

Så alt i alt ikke en større rekylefølelse end en alm 6,5x55 i en middeltung jagtriffel[8D]

Som jeg hele tiden har sagt, så er rette skæfter til precicionsskydning med let til moderat rekyle, og ikke til kraftig rekyle[8D]

jbn
Svar
#31
Hej,
da jeg købte min 416´er fik jeg ved den lejlighed mulighed for at prøve/føle de to forskellige skæftemuligheder.
Prøvede både den klassiske "rette" udgave og i tillæg den som MAX betegner som Bayerisches Gebirgs Bache Geschaft eller hvad det nu var han fik døbt skæftestilen......[Big Grin]

Den sidste, "kæbeknuser" udgaven blev forkastet efter 3 forsøg hvor jeg til sidst følte at "skallen" var blevet lettere ommøbleret i tillæg til en øm skulder.

Jeg valgte den "rette" udgave og resultatet er at efter 60-70 skud til den løbende hjort er det kun skulderen der er lidt øm og ikke kæben der er knust.....[}Smile]
Efter denne lektion er jeg 100% tilhænger af rette skæfter ifht "svineryg skæfter".
Monte Carlo skæftet ala "Winterby øster" kunne faktisk have været interessant at have prøvet til sammenligning.

Nå, nok om det.

hilsen
Gammeltoft

Shoot low, they might be crawling !!!
/GT
www.hgfirearms.dk
Shoot low, they might be crawling !!!!
Hellere være en original, end en dyr  kopi[B)]
Svar
#32
Citat:quote:

Originally posted by ignorant

Hej JUH
Skal vi ta den fra begyndelsen.
Rekylefølelsen må påvirkes af følgende 3 faktorer
Våbenvægt
patrontilført energi
afbøjning

Hvis du nu skrev energioptagelse i stedet for afbøjning, ville vi være enige så langt.

Citat:quote:

Våbenvægt er ofte begrænset af de her svagpis**re som ikke kan bære en rigtig riffel[8D]

Ja, det er upraktisk at være en svagpis**r og så får man oven i købet tæsk af sin egen riffel! [Big Grin]

Citat:quote:

Patrontilført energi er også svært at reducere, da folk ikke tror at man kan skyde gråspurve med noget mindre end 9,3[8D]

.416 er mit minimum for gråspurve (hårdt ladede)

Citat:quote:

Herefter har vi kun tilbage at afbøje energien, dette gøres med et krumt skæfte(anlægspunk klart under løbslinjen). Så er problemet blot at man får en kindhest[xx(]. Dette løses ved at gøre skæfteryggen klart fremadhældende, så den glider på kindbenet istedet for at slå. VUPTI så har du definitionen på et moderne mt-carloskæfte.

NEJ - der sprang kæden vist af... Mundingsspring er uønsket hvad enten kinden glider af på skæfteryggen eller bliver hængende (av-av). Mundingsspring er ødelæggende for kontrollen, det forsinker repeteringen. Og så er et "moderne mt-carloskæfte" vel ikke kendetegnet ved et lavere anlægspunkt mod skulderen (?!) men derimod udelukkende ved en højere skæfteryg til støtte af skyttens hovede ved brug af sigtemidler der er højere end de oprindelige åbne.

Citat:quote:

Vi er vel enige om at i al energioptagelse med så lidt skade/smerte som muligt opnåes ved at give en bevægelse så lang nedbremsningslængde som muligt

Ja, naturligvis er vi enige om det. Det er blot ønskværdigt at denne nedbremsning sker så lineært som muligt - gør det for ondt må opbremsningen forlænges med en blød bagkappe.

Og så har jeg vist ikke anbefalet andet end et ret skæfte - dette kan sagtens kombineres med et godt fyldigt greb!

[Image: ModClassic_RH_Side_Color_75dpi.JPG]

Assumption is the mother of all ****ups... og skånegripen er en bald eagle!


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#33
Citat:quote:

Originally posted by ignorant

Nej den er ikke rundrygget, men jeg tvivler på at en jæger vil bryde sig om en riffel på over 6kg kombineret med en øredøvende knaldforstærker på mundingen, bare for at opnå et reduceret mundingshop, som rigtigtnok kan medføre en teoretisk forbedret precicion på lange hold.
Desforuden vil kun et fåtal kunne se fornuften i en liggende skydestilling i høj brændenældevegetation under den forestående bukkejagt, ejheller tror jeg at den afrikanske PH vil anbefale liggende skydestilling, med 4 indbyggede støtteben, på bøffeljagten i 1-2m højt græs[Big Grin]jbn



Det er for tyndt ignorant! Hvis du tager 2 rifler, samme vægt, samme kaliber - den ene riffel med MC-skæfte og den anden med et ret skæfte (f.eks. AI) og sætter dem på en Peak-vægt, sørger for at fiksere riflerne så ikke energien forsvinder i en "vippen med løbet", så vil du få nøjagtig det samme udslag på vægten.
Bøjede skæfter bygger på en forældet teori om at sigtelinien skulle være så tæt på løbet som muligt - dette har måske sin berettigelse ved åbne sigtemidler, men efter min bedste overbevisning er det en overvurderet problemstilling ved rifler med optiske sigtemidler.
Fordi en riffel har en ret kolbe er det jo ikke ensbetydende med at den vejer 6 kg.!!!!!!!!
Med en ret kolbe hvor rekylet kommer i en lige line bagud, får man det roligste skud - det er jo ikke på grund af en modedille at præcisionsrifler har ret kolbe.
Fordi man holder fast i gamle dyder behøver man jo ikke være afvisende overfor ny(e) forskning/tiltag [Smile]
Med venlig hilsen


Amatuers practice till they get it right. Professionals practice till they can't get it wrong.
Svar
#34
Det kunne være sjovt at lægge en skitse af en S&L riffel ovenpå den retskæftede riffel,der er vist i Høgh's sidste indlæg ...

Jeg tror ikke der er meget højdeforskel fra løbsaksen, til bagkappen.

Der ville bare stikke "noget" op over skæfteryggen på billedet, som man kan støtte hovedet på, hvis man skulle se gennem kikkerten.

Men sådan er der så meget, undtagen nå man skal have løn ...

K&B Clax [Smile]

Er mere til Guns end roses ...
K&B Claxel Wink




Svar
#35
Ja ja nu sker der da noget i debatten[Big Grin]
Til ID
Du har ret i det meste som du skriver, bla at udslaget på en peak-vægt vil være den samme uanset skæftefacon, hvis man forhindre mundingshop. Det er dog uomtvisteligt at peakudslaget vil være mindre fra et krumt våben med tilladt mundingshop.
Det er også rigtigt at moderne precicionsrifler, har et ret skæfte, men det er også uomtvisteligt, at de ofte er tunge, og med knaldforstærkere, for at reducere rekylepåvirkningen, til et tåleligt niveau.
Jeg har udført et forsøg med en kal 358NM, hvor skytten skød 3 skud med fri muindingshop, for derefter at binde en snor om piben, og ned til en pæl i jorden, for at forhindre mundingshop. Resultatet var at det var umuligt at få skytten til at skyde det 3. skud, pga skuldersmerter[Big Grin][xx(]
Vedr høj eller lav sigtelinie, kan kun siges at høj sigtelinie giver mere følsomhed overfor kæntring, men til gengæld mindre højdeafvigelse afhængigt af skudafstand

Til Claxel
Ryglinien på et S&L skæfte er ofte meget lig ryglinien på et nyclassiskt skæfte, dog er bagkappen placeret 2-3cm lavere. Skæftet på JUHs ilustration er desværre med bagudhældende skæfteryg, så efter min mening kilde til en god kindhest[xx(]
Citat:quote:

NEJ - der sprang kæden vist af... Mundingsspring er uønsket hvad enten kinden glider af på skæfteryggen eller bliver hængende (av-av). Mundingsspring er ødelæggende for kontrollen, det forsinker repeteringen. Og så er et "moderne mt-carloskæfte" vel ikke kendetegnet ved et lavere anlægspunkt mod skulderen (?!) men derimod udelukkende ved en højere skæfteryg til støtte af skyttens hovede ved brug af sigtemidler der er højere end de oprindelige åbne.

Til JUH
quote:
--------------------------------------------------------------------------------
Vi er vel enige om at i al energioptagelse med så lidt skade/smerte som muligt opnåes ved at give en bevægelse så lang nedbremsningslængde som muligt
--------------------------------------------------------------------------------

Ja, naturligvis er vi enige om det. Det er blot ønskværdigt at denne nedbremsning sker så lineært som muligt - gør det for ondt må opbremsningen forlænges med en blød bagkappe.

Og så har jeg vist ikke anbefalet andet end et ret skæfte - dette kan sagtens kombineres med et godt fyldigt greb!


Jeg har den opfattelse at de fleste hurtigere får mundingen ned med en kraftig kaliber, end de vågner fra det midlertidige black out de oplever hvis du forhindre mundingshoppet.
Vedr bløde bagkapper, har de kun en meget begrænset forøgelse af bremselængden, i forhold til afbøjning ved mundingshop.

Og igen kan jeg kun sige at efter at have prøveskudt et ikke uvæsentligt antal rifler af samme fabrikat, men på det seneste en del med ret skæfte, er min konklution 100% entydigt at jeg hellere vil skyde med kal 458win mag i den version med mt-carlo, end jeg vil skyde med 9,3x62 i den model med ret skæfte. Så de eksperter der synes at rette skæfter er bedre, bedes venligst komme og hjælpe med prøveskydningen, af den nye model claccic når vi skal levere de næste 75 stk i kal 9,3x62 omkring den 15 juli til vores svenske kunde[}Smile][}Smile][Wink]

jbn
Svar
#36
Jeg så lige et videoklip med høgen og en 458lot, og det bekræfter såvidt jeg kan se kun at det er en fordel hvis han kunne få riflen til at afbøje lidt mere, så ville det blackout han fik, formodentligt vare kortere. Fortæl mig lige at der er nogen der tror på at han er i stand til at repetere de første par sekunder[Big Grin][8D].

Efter at have set videoklippet, kan jeg ikke lade være med at tænke på en gang hvor jeg prøveskød en460WeaMag, til min store overraskelse syntes jeg ikke at der var nævneværdig rekyle, eller et særligt stort brag. Men hold da kæft hvor var jeg træt efter at have skudt 3 skud

jbn
Svar
#37
Citat:quote:

Originally posted by Sune

[Image: Dsc02185.jpg]
Tak for de mange gode forslag og henvendelser. I aftes trak jeg Morakniven og skar et stykke fyrretræ og med lidt hjælp fra en Dremel-efterligning fik træstykket hulning efter skæftet. Med lidt "lærerens tyggegummi" og malertape sidder den så sigtet passer ved anslag med lukkede øjne. Lidt sort tape sættes yderst og sådan har jeg ellers tænkt mig at anvende min trofaste, billige riffel indtil jeg kommer på bedre tanker.
Endnu engang tak for seriøse og sjove indlæg!

mvh Sune



Fy dada Sune
Nu har du jo lavet en EXTREM MtCarlofacon, Så nu bliver du sikkert slået omkringkul af rekylen, der knuser dit kindben, og forhindre dig i at repetere de næste mange timer[Wink]
Nej tag du hellere et dansekursus med tykke Lotte, som høgen gjorde på sit videoklip (der kunne der vidst godt trænges lidt afbøjning af rekyleenergien), så han ikke var så forfjamsket, og dansede bagud med sløret blik, og stive ben[8D]

Det var måske en fordel, hvis du fik montecarloryggen til at hælde lidt mere fremad

jbn
Svar
#38
Ja grim er den, men det er da lykkedes at nedlægge 4 bukke og 2 råer i DK, en ræv i S og 1 svin og 1 lam på Rügen uden blå mærker efter modificeringen.
På hjortebanen i Måde i maj skød jeg den bedste serie ever, men teknikken svigtede, så printet udeblev :-(
PS bevægelsesjagt i Oksbøl 5. januar 07 med baneskydning dagen inden :-)

Sune

****
Fy dada Sune
Nu har du jo lavet en EXTREM MtCarlofacon, Så nu bliver du sikkert slået omkringkul af rekylen, der knuser dit kindben, og forhindre dig i at repetere de næste mange timer[Wink]
Nej tag du hellere et dansekursus med tykke Lotte, som høgen gjorde på sit videoklip (der kunne der vidst godt trænges lidt afbøjning af rekyleenergien), så han ikke var så forfjamsket, og dansede bagud med sløret blik, og stive ben[8D]

Det var måske en fordel, hvis du fik montecarloryggen til at hælde lidt mere fremad

jbn
****
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)