Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Sverige 2010
#21
Stort tillykke med jagtheld og god skydning Poulsen [Smile]. På vores tur så det længe ud til, at jeg skulle ende med tomme hænder som din kammerat.Den frie vildtbane kan herske uforudsigeligt og uretfærdigt.
Walnut
Svar
#22
Først et stort tillykke med de fine bukke, ræven og svinene.

Jeg vil da også lige dele min oplevelse med jer.

Jeg var så heldig at min kammerat ringede og spurgte om jeg ville med til sverige på bukkejagt, men da han ikke kunne garantere at vi var hjemme igen d. 21. blev jeg nødt til at takke nej, da kæresten havde beordret at jeg skulle være hjemme denne dato, da hun skulle holde studenterfest og fødselsdag [Sad] Halvanden uge senere sagde hun dog at festen ikke blev til noget, så jeg kunne lige pludselig godt komme til sverige [Big Grin] Forventningerne var høje til denne tur, da det var 3. gang jeg skulle på bukkejagt hinsidan, og jeg havde endnu ikke fået en buk. Så 3. gang måtte jo være lykkens gang.

Mandag morgen og aften, samt tirsdag morgen skulle vi tilbringe på min kammerats fars jagt, for derefter at forsøge os på et andet terræn. Min kammerats far skød buk mandag morgen og vi så alle 4 rådyr denne morgen. Om aftenen havde jeg fået en plads inde i skoven, hvor jeg så en del råer og en enkelt buk som dog fik lov at gå, da han lignede et 1-års dyr. Tirsdag morgen bød ikke på noget.

Vi skiftede terræn og tirsdag aften så jeg kun en rå. Onsdag morgen valgte jeg at prøve en anden plads, dog uden held. Det samme gentog sig om aftenen, ingen dyr. En af de andre skød dog buk om aftenen. Faktisk på den plads, som jeg havde siddet på tirsdag aften [Sad]

Torsdag morgen skød min kammerat buk og jeg så intet, så nu var humøret på vej nedad. Om aftenen skød min kammerats far igen en. Denne blev skudt samme sted, som der var blevet skudt buk aftenen inden (den plads, som jeg havde siddet på tirsdag aften). Jeg var for alvor på vej i kulkælderen nu, da der kun var en dag tilbage.

Fredag morgen tilbød min kammerats far at køre mig ud på en af de yderste pladser i terrænet og jeg valgte at tage i mod tilbuddet. Jeg får listet mig på plads i tårnet, og sidder og kigger ud over rydningen. Da solen så småt er på vej op hører jeg et dyr skælde ud et godt stykke ude. Jeg tænker at den sikkert har fået fært af mig, for det er lige den vej vinden blæser denne morgen. Jeg prøver dog at bruge bukkekaldet i et desperat forsøg på bare at se et dyr. 10-15 min senere skælder dyret igen ud, og jeg kan høre at det er kommet tættere på. Bukkekaldet bliver brugt igen, og humøret stiger en smule. Ca 20 min senere ser jeg et dyr krydse rydningen. Det kommer nede fra mosen på min venstre hånd hvor jeg har hørt dyret skælde ud, og er på vej mod en tykning med graner. Så riflen ryger op så jeg er klar til at skyde hvis det skulle være bukken. Det var dog bare en rå med sine to lam.

Jeg tænker at jeg lige vil prøve og se om de reagerer på bukkekaldet så jeg trykker på det et par gange. Råen kigger bare over på mig og går så roligt ind i granerne. Jeg regner med at det må have været hende jeg har hørt skælde ud tidligere, så jeg sidder lidt i mine egne tanker og drømmer, da jeg bliver noget så forskrækket over lyden af et dyr der skælder ud, blot 50m fra mig. Jeg får drejet hovedet til venstre så jeg kan kigge ned i mosen. Og der kan jeg se silhuetten af et dyr der kommer travende. Riflen kommer igen op og jeg fanger dyret i kikkereten, som stopper og kigger på mig. Jeg kan desværre ikke se om det er en buk på grund af den mørke baggrund og disen som ikke er lettet endnu, og jeg tænker at slaget er tabt da vinden jo bar lige ned i snuden på dyret. Heldigvis vælger dyret at dreje hovedet og gå et par skridt fremad og jeg kan se stængerne i panden på ham. Nu steg pulsen godt nok. Jeg følger ham med kikkerten, men han stopper selvfølgelig bag en væltet rod så jeg ikke kan skyde. Et par sekunder senere tager han de sidste par skridt så han er fri af roden, og jeg lader kuglen gå. Han vælter om på stedet og spjætter med benene, men kommer op igen. Dog kun for at vælte forover og slå lidt med hovedet før der bliver ro. Jeg sidder i tårnet og ryster som en gal. Jeg har ikke haft sådan en bukkefeber siden jeg skød den første.

Følelsen af endelig at have skudt min første svenske buk er overvældende. Endelig lykkedes det. Efter 3 ture gik det hele op i en højere enhed [Smile] Dog ikke med en stor 6-ender, men uden tvivl en buk som jeg er utrolig glad for og som gav mig en af de oplevelser, som vil stå meget klart mange år fremover [Smile]

Et par billeder skal i da heller ikke snydes for.

[Image: 41328_423504025661_749105661_5060115_5393259_n.jpg]

[Image: 44674_423503980661_749105661_5060114_3141772_n.jpg]

Mvh
Jonas
Svar
#23
Stort tillykke Jonas. Jeg ved hvilke mørke labyrinter, du har været rundt i![Big Grin]
Walnut
Svar
#24
Tillykke Jonas.
Kan kun melde mig ind i klubben som Walnut nævner.. Har ikke skudt min første svenske buk endnu, men har heller ikke været der oppe på præmieredagen pga. skolen :/
Men smutter der op her i september. Så håber det lykkes, det er nemlig ved, som du også siger,ved at gå op i en større enhed at nedlægge en svensk buk. Nu skal det altså bare snart være! Wink

- Boldsen

*Beretta Silverpigeon.
*Voerre Titan II 6,5x55
Mvh.
Boldsen
Svar
#25
Boldsen: Det er rent volapyk for mig. Slow down og skriv lidt langsomere saa andre kan folge med.
hogmeister
Hogmeister
Svar
#26
Haha forstår jeg godt. Fik det ikke lige læst igennem inden jeg sendte indlægget. Det er ikke sådan når man skal skrive på sin nye iPhone i toget Wink
Retter lige!!

- Boldsen

*Beretta Silverpigeon.
*Voerre Titan II 6,5x55
Mvh.
Boldsen
Svar
#27
Citat:quote:

Originally posted by Boldsen

Haha forstår jeg godt. Fik det ikke lige læst igennem inden jeg sendte indlægget. Det er ikke sådan når man skal skrive på sin nye iPhone i toget Wink
Retter lige!!

- Boldsen

*Beretta Silverpigeon.
*Voerre Titan II 6,5x55



[Big Grin] Nu forstod jeg det også. Tak hogmeister [Big Grin]
Knæk&Bræk
Boldsen [Smile]

Walnut
Svar
#28
Jeg har skrevet lidt om min tur i det svenske på min blog:

http://web.me.com/mikkelkroeyer/Helle_og...enske.html
Mvh.

Yeti
Svar
#29
[Image: DSC03838.jpg]

Jeg er glad for alle (de få) bukke jeg har nedlagt [Smile] "Piftebukken", fra sidste år,bragte mig et skridt videre ved at tvinge mig til at bruge "nødbremsen".Bukken fra i år har en høj status, fordi han, i skøn forening med vanskelige fysiske rammer, pressede mig ganske hårdt. I en dejlig og forløst stund i skoven, efter skuddet, lovede jeg mig selv, at jeg ville forgylde ham, når jeg kom hjem. Det løfte har jeg nu indfriet, og det hele hænger i værkstedet.
Walnut
Svar
#30
Hvor er jeg dog glad på jeres vegne, skønt med alt det held.

[Image: jger.jpg] Man er først en rigtig mand når man er Morfar"
"Den der ler sidst er langsomt opfattende"
Svar
#31
[Image: DSC040121.jpg]

Jeg er lige vendt tilbage efter en dejlig tur i det svenske. Vi har jaget i Västervik området i perioden 16-20.10.
En af aftnerne skulle jeg forsøge mig på gris på en nyetableret foderplads. Jeg var mentalt godt på plads efter utallige visualiseringer af en eventuel skudchance. Når man ikke tidligere har oplevet gris på foderplads, er det temmeligt abstrakt. Jeg ankom til pladsen i god tid med udsigt til halvmåne og klart stille vejr.
Der er på pladsen anbragt et nyt og bekvemt tårn i en afstand af 15-20 m. fra fodertønden, der flere gange i døgnet spreder majs. Desuden bliver der jævnligt fodret med brød. I toppen af stativet sidder der to arme med små pærer, der spreder et behageligt rød lys.
Ca. 20.15 hørte jeg en tydelig aktivitet i mørket bag pladsen. Jævnligt knækkede mindre grene, og jeg fornemmede at noget nærmede sig foderpladsen. På et tidspunkt anede jeg en mørk stribe, der bevægede sig i udkanten af det oplyste område. Langsomt fik jeg det hele stykket sammen til at være et aflangt grisehovede, der forsigtigt granskede foderpladsen. Der var gang i både tryne, ører og øjne.På et tidspunkt stivnede det hele, og hovedet trak sig forsigtigt tilbage i mørket. Jeg kunne igen høre knækkende smågrene, og denne gang beskrev de en bue i mørket, der måske ville servere grisen ind fra den samme side, som jeg sad i.På et tidspunkt blev der stille så længe, at jeg troede, at grisen havde trukket sig helt. Pludselig kom den forsigtigt helt ind under lyset og gav sig til at æde.Der blev sikret flittigt, og jeg valgte at forholde mig passivt, indtil jeg fornemmede, at den blev så optaget af godterne, at den slappede mere af. Jeg skulle også være sikker på, at der ikke var tale om en so, som havde smågrise ude i mørket. Det, at grisen tilsyneladende var alene, gav mig yderligere mod på at være afventende.Riflen lå allerede klar i karmen, og den røde prik var tændt. Jeg var ret hurtigt, efter ankomsten, blevet klar over, at den mindste lyd fra tårnet kunne slukke håbet om en nedlagt gris.Stolen, jeg sad i, havde udvist kedelige tendenser til at frembringe lyde, når jeg bøjede mig frem. Jeg havde afmonteret riffelremmen for at slippe af med rembøjlerne, der også kunne afsløre min tilstedeværelse.
Langsomt fik jeg mig kørt i stilling. Da grisen stod sideverts og i god ro, satte jeg den røde prik lidt over midten på bladet og klemte langsomt. Da megaen traf grisen, tog den en kraftfuld spurt lige frem i mørket, hvor den var kommet fra første gang. I løbet af de næste sekunder molestrerede den trufne gris et større område af den tynde skov. Masser af knækkede grene og lyde fra skovbund, der blev revet op. Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke havde skudt en mindre madgris! Det var tunge lyde, der blev afleveret fra mørket! Pludselig hørte lydene op , og stilheden indfandt sig igen. Jeg havde svært ved at afgøre, om grisen stadig befandt sig i nærheden, eller om den havde løbet sig ud af min hørevidde.
Jeg havde ikke lyst til at eftersøge den alene[:o)] Jeg gav den en time, hvorefter jeg lod en sms gå efter back up. Kort efter ankom 3 af mine jagtvenner, og vi begyndte sammen en eftersøgning.Der var ikke en dråbe blod at finde på selve skudstedet, hvilket fik stemmerne af "skudt forbi" dæmonerne til at vokse i styrke i hovedet på undertegnede i takt med, at eftersøgningen trak ud - uden gevinst. Det blev en svensk knægt på 17, der gav den store forløsning [Smile], da han pludselig fandt en stribe blod på en gren på skovbunden. Kort efter fandt han mere blod, og retningen pegede nu ind i den tættere del af skoven. Vi fulgte den skarpøjede ungersvend, og kort efter fik han sig en slem forskrækkelse, da han nærmest faldt over den forendte gris, der lå i en fordybning.Han havde ikke forventet at finde en større orne.
Vi fik, ved fælles hjælp, ornen bakset op på ladet af en bil og kørte glade tilbage til basen.
De rutinerede grisejægere vurderede vægten til at være omkring 120kg.
Den Grå Ulv tippede ham rundt med en Mega 10,1 grams kugle. Der var gennemskud over hjertet med et udgangshul på størrelse med en femmer. 2 ribben var klippet over. Tænderne er ikke store i forhold til grisens størrelse. 11cm i underkæben og 5,5cm i overkæben. Til gengæld er grisens banemands glæde stor [Smile] Jeg googlede på håndtering af disse tænder og blev sendt ind i VTF [8D]
På turen nedlagde 5 mand sammenlagt : 2 kronhinder, 2 elgkalve, 1 buk, 1 ræv og så grisen.Den dygtige knægt som fandt min orne, blev senere belønnet af Diana med en elg [Smile]
Walnut
Svar
#32
Hej Walnut . Det var sku it så ringe [Smile], men 11cm lyder meget kort [:0] er de knækkede [?] .
Svar
#33
Citat:quote:

Originally posted by A-bolt

Hej Walnut . Det var sku it så ringe [Smile], men 11cm lyder meget kort [:0] er de knækkede [?] .



Hej A bolt.
De er aldeles intakte [Smile] Det er den anden gris, i år, i den vægtklasse, og sidste år blev der også nedlagt en. Alle havde de tænder i denne størrelse. En af svenskerne sagde, at det er genetisk betinget.
Walnut
Svar
#34
[Image: DSC04021.jpg]
Her er så de små bisser i den halvstore gris. Det trækker selvfølgelig op, at den har 3 tænder i den ene side [8D] .... og det er ikke FAKE [Big Grin][:I]
Walnut
Svar
#35
@Walnut tillykke med grisen. Tændernes størrelse afhænger af grisens alder ikke dens størrelse. I Sverige er der eksempler på at grisen inden den er fyldt et år når 100 kg. Det du har skudt kan meget vel bare være en stor men ung Keiler 2-3 år.

D93
Svar
#36
Super gris, stort tillykke[Smile]

Lang lås, og tyk pibe..
"The Big Eight"
Heller 2 i dunken, end dunken i 2'eren
 



Svar
#37
Flot "øffer" og et stort tillykke Walnut [Smile]

Mvh Farmor [Smile]

[Image: sulejma.jpg]

Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.

Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)