ryge stop

[ibsteen]

Som skoledreng syntes jeg at det så så sejt ud at ryge, så jeg købte 5 Eiffel, som kostede 1 krone. Det gik fint i begyndelsen, men da jeg så prøvede at indhalere blev jeg så svimmel, at jeg faldt om og brækkede mig, - slut med cigaretter. En nytårsaften derefter fik jeg så en cigar, - god til at tænde kanonslag med, hvilket var OK. Efter at have lavet ballade hos en bonde løb han efter os, og i panikken rendte jeg ind i et træ, og fik tørret cigaren, med aske, gløder mm. ud i ansigtet, - det gjorde nas. Slut med cigarrygning. Senere fik jeg en fin pibe, - Dunhill, tror jeg den hed, - af en god ven som var piberyger, men efter et par stop følte jeg det som om at huden på tungen var ved at falde af, - føj - ud med den fine pibe. Mit sidste forsøg som "Nikotinbruger" var da mestersvenden på min læreplads bød mig en pris snus til fyraften, og som jeg var dum nok til at tage imod. Resultatet var at jeg igen blev svimmel, væltede på min nye knallert, og brækkede mig nede i grøften. Så sluttede min lidet succesfulde kariere som tobaksbruger. Hvor svært kan det være??? Dette er den skinbarlige sandhed.

PS: Undskyld, ku' ikke la' vær'

mvh.Stær

[Rolin]

Jeg vågnede op efter 11 dage i respirator efter en voldsom bilulykke i 1999, jeg fik at vide af overlægen at mine chancer for at komme mig ville være meget bedre, hvis jeg undlod at begynde at ryge igen, hvilket jeg gjorde, men engang imellem trækker det sku i mig når jeg lugter en god pibe tobak, jeg røg mellem 30-40 cigaretter om dagen.
Jeg tror i bund og grund det handler om motivation og så have lidt rygrad.

/Rolin