Citat:quote:
Originally posted by Lani
Uffe, hvad er antibiotiske vækstfremmere ?
Hvilke love gælder for anvendelse af vækstfremmere i dyrefoder?
Regler for brug af vækstfremmere i dyrefoder fremgår af Bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Bekendtgørelsen har hjemmel i Lovbekendtgørelse 1996-05-15 nr 422 om foderstoffer. Loven administreres af Fødevareministeriet (Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri). Bestemmelserne hviler på EU-bestemmelser, idet der er gennemført en vidtgående harmonisering inden for EU på foderstofområdet (2,3)
Hvad siger bekendtgørelsen om tilsætningsstoffer til foderstoffer?
Bekendtgørelse nr. 862 af 10. oktober 1994 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (med senere ændringer) indeholder bestemmelser vedrørende anvendelse af tilsætningsstoffer i henhold til de forskellige dyrekategorier, højeste tilladte indhold, tilbageholdesestider, dvs. det tidsrum der skal gå fra dyret har fået antibiotika til det må sendes til slagtning. Retningslinierne fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.
Plantedirektoratet har kontrollen med, at bekendtgørelsen overholdes (3)
Hvilke EU-direktiver regulerer brug af vækstfremmere?
Brug af antibiotiske vækstfremmere er reguleret gennem EU's direktiv om tilsætningsstoffer til foderstoffer med bilag. (Tilsætningsstofdirektivet). Tilsætningsstoffernes status og retningslinier for deres anvendelse fremgår af Bilag 1 og Bilag 2.
Direktivet er vedtaget med hjemmel i Maastricht-traktatens artikel 43, der har til formål af fastlægge retningslinierne for den fælles landbrugspolitik (4)
Tilsætningsstofdirektivet er ændret ved rådsdirektivet 96/51/EF af 23. juli 1996 og ændres igen fra den 1. april 1998.
Vækstfremmerne er delt op i to grupper:
•Bilag 1 stoffer er tilladt i hele EU og de enkelte lande kan kun forbyde brugen af dem, hvis der er videnskabelige beviser for deres skadelighed (jvf. avoparcin).
•Bilag 2 stoffer er ligeledes godkendt i hele EU, men de enkelte lande kan i op til 5 år undlade at godkende brug af disse stoffer nationalt.
Danmark har hidtil forbudt alle de stoffer, der findes på liste 2.
Hvem tager stilling til vækstfremmernes status på listerne?
Tilsætningsstoffernes status vurderes af EU's Stående Foderstofkomite, som kan bede Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) (Scientific Comittee for Animal Nutrition) om en videnskabelig vurdering af risici ved de enkelte stoffer.
Hvad er konsekvenser af de seneste ændringer af Tilsætningsstofdirektivet?
Som konsekvens af ændringen af Tilsætningsstofdirektivet (96/51/EF af 23. juli 1996) skal de antibiotiske vækstfremmere, der før var permanent godkendte på bilag 1, revurderes hvert 10. år, således at producenten skal dokumentere, at den pågældende antibiotiske vækstfremmer lever op til godkendelseskravene (5)
En kommende ændring af direktivet betyder desuden, at et stof, der vedtages af et flertal af EUs ministerråd er tilladt i alle EU-lande umiddelbart herefter (1,6)