06-03-2015, 10:25 PM
Endelig hjemme efter endnu en fed tur.
Det hele startede egentligt med et ønske om at komme til Tyrkiet og prøve kræfter med Bezoar Ibex, havde gennem en længere tid fået forskellig tilbud fra Danske samt udenlandske jagtrejse udbydere, men prisen var nok lidt i overkanten at hvad jeg selv mente, var rimeligt, selv om der blev lovet guld og grønne skove valgte jeg at finde en anden og mere utraditionel løsning.
Efter et besøg hos en formand samt en samtale med en anden formand på VTF, blev der indkøbt en Apple tv boks så der kom youtube på tv'et i stuen, nu skulle der ses jagt på bl.a. Bezoar Ibex i Tyrkiet.
Der var en person der blev ved med at dukke op på youtube, "Recep Ecer" der var den ene efter den anden fede jagt film med jagt i Tyrkiet, ja i hele Asien, oftest i filmen var der en e-mail adresse i bunden på billedet, jeg valgte at sende en forespørgelse til "Recep" om der var mulighed for en tur efter Bezoar i slutningen af marts, der gik 2 dage så var der svar.
Første uge i marts var der mulighed for 1 uges jagt med 1 Bezoar Ibex op til 100 cm. Alt inkl. pris !!!!!!!!!, troede ikke rigtig på dette, så jeg fik en af mine Tyrkiske kontakter "Sefik" til at ringe Recep.
Efter nogle dage besøger jeg Sefik og han kan meddele at der ikke er nogle ugler i mosen, Recep er en meget respekteret mand i Tyrkiet, selv i de politiske kredse, efter dette vælger jeg at acceptere tilbuddet, jeg overfører pengene, der går 3 dage så kommer der svar at beløbet er modtaget.
Under selve turen i Yusufeli kan jeg godt forstå at Recep Ecer er en kendt mand, når vi går en tur i byen, kommer vildt fremmede personer hen til os, vil trykke hånd, tage billeder eller bare have en autograf af Recep, det indtryk jeg har fået under de få dage jeg har været i Tyrkiet, er at der er fuld service fra start til slut.
Da jeg rejste hjem i dag blev alle formaliteter ordnet af Recep i lufthavnen, der var ingen ko på isen, alt blev ordnet fra bestilling af billet til told og politi i lufthavnen.
Tirsdag morgen klokken er 04:00 telefonen ringer, det er receptionen vil bare sikre sig at jeg er vågen, tager et hurtigt bad. Morgenmaden i Tyrkiet er lidt speciel, pommes, stegt pølse, tomater, oliven i forskellige varianter, flere oste samt en kage der smager lidt som vores pandekage men denne er med grøntsager og ost hertil te.
05:00 vi er på vej til området hvor vi skal udgå fra i dag, under vejs sætter vi en guide af der skal glasse et område der støder op til hvor vi er, 2 andre guider er kørt til andre områder for at dække dem.
Område er svært at beskrive, skal opleves. Vi kører af små serpentinveje op imellem 2 bjerge, der er kun denne vej der skærer sig igennem bjergene ind til den dal hvor vi skal til, vejene er så smalle at vi flere steder i kurverne ikke kan komme rundt uden at lige bakke en enkelt gang, vi kører i lav 4, solen har flere stede smeltet sneen så det er som at køre i brun sæbe.
Vi kører med bjerget der tårner sig op over os på den ene side, på den anden er der frit fald, vi passere nu snegrænsen og herfra går det stødt ned, vi kan skimte en mindre landsby i bunden af dalen, her bor en mor med sin søn året rundt, om sommeren kommer der yderligere 6 familier, de hjælpes alle med det sparsomme landbrug der er i denne dal.
![[Image: image.jpg9_zpslwly71ps.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image.jpg9_zpslwly71ps.jpg)
Vel fremme ved den ene gård parkere vi bilen, jeg tager oppakningen på og er klar til bjerget, men turen stopper allerede efter 200 meter, her ligger der en ældgammel gravhøj ca. "12-1500 år gammel" det er meningen vi skal glasse hele dalen herfra, ser vi en vædder der er skudbar udgår vi herfra.
Langsomt som solen kommer over bjerget begynder de første dyr at dukke op, mest hundyr samt mindre væddere, lige så hurtigt vi ser dem forsvinde de igen. Frokosten består af nudler, bønner i tomat samt fyldt grøn peber, hertil te.
![[Image: image.jpg14_zpsrqdk7tv3.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image.jpg14_zpsrqdk7tv3.jpg)
Vi fortsætter med at glasse de forskellig bjergsider, der bliver ved med at dukke dyr op, ind imellem skal vi lige nær studere størrelsen på de forskellig væddere der er kommet frem.
Sønnen dukker op ved gravhøjen, med sig har en hjemmelavet ost, minder lidt om mozzarella men meget bedre, han har også honning med, den er mørkebrun og stadigvæk i hele kager, hold da kæft hvor smager det godt, hertil drikke vi lidt te.
![[Image: image.jpg16_zpswhrsgjmp.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image.jpg16_zpswhrsgjmp.jpg)
Guiden får en telefonopringning fra en af de andre guide, han har spottet en større vædder der ligger og sover, han kan ikke helt afgøre størrelsen på trofæet, men han mener den er til afskydning, min guide ringer og beder en anden guide flytte sig til området hvor vædderen er, for at se på den fra en anden vinkel, alt imens dette sker, er der dukket en vædder op i dalen hos os, min guide mener den er lige over 1 meter, men problemet er at det tager 2 timer for os at komme på skudhold, og så er det ikke sikkert at vædderen er der endnu, telefonen ringer, jeg får besked på at vædderen de 2 andre guider har spotter er over 1 meter, vi pakker hurtigt sammen, det vil tage os 1 time at kører rundt om bjerget til de andre.
Vel fremme stopper vi på en bro, der er nu kommet 2 andre guider frem og har sat spotting kikkerten op på broen før at følge vædderen fra en 3 position, jeg finder hurtig vædderen i kikkerten, hjertet sidder helt oppe i halsen, hold da kæft en vædder. Får at vide at der mangler ca. 20 cm. af det ene horn, samt at vædderen halter, jeg beslutter mig derfor omgående at jeg gerne vil prøve at skyde denne vædder.
![[Image: image.jpg1_zpsri30ti2d.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image.jpg1_zpsri30ti2d.jpg)
Se nu kommer problemerne, vædderen er 700 meter over os, eneste vej op er en mindre ravine i bjerget, men der er 6 meter op til starten af ravinen, vi finder en "stige" bag en transformator bygning, det er med nød og næppe kan nå op, der mangler et trin, men den ene guide finder et "bræt" og nogle søm, hurtigt reparere vi stigen, en guide klatre op og begynder at rense afsatsen for løse sten, herefter hjælpes vi ad med at komme op på afsatsen.
Langsomt bevæger vi os "4 mand" op gennem ravinen, guiderne stopper ofte og spotter, der er desværre en den hundyr sammen med vædderen, de 2 guider der sidder på toppen af bjerget holder os også konstant opdateret på hvad der sker.
Jeg bliver guidet sikkert op gennem ravinen, men begynder at svede godt, har jo langt undertøj på da vi skulle sidde og spotte, har ikke haft tid til af få dette af bare bide sammen og fortsætte op, jeg har druesukker tabletter samt protein bar med noget jeg har lært af de gange hvor det næsten er gået galt, tager et par tabletter, vi stopper ofte for at få en briefing, langsomt kommer vi i position så jeg kan komme til skud, men dyrene flytter sig hele tiden, vi fortsætter op finder et sted hvor jeg skal skyde fra, prøver at finde en skydestilling men stenen riflen hviler på er for lav. Dette er løst på 30 sekunder, guiderne bygger hurtige en sten sætning så jeg kan sidde bag og skyde, tiden går, solen er ved at forsvinde bag bjergene, afstanden til vædderen er 300 meter men det er ikke mulig at komme til at skyde, vædderen bevæger sig rundt hele tiden, mine øjne rende i vand, afstanden bliver ved med at øge, på et tidspunkt stopper vædderen op og kigger lige ned på os, vi er opdaget, satans, vædderen øger nu langsomt afstanden der er klipper, buske og træer i vejen hele tiden, når vædderen endelig er fri når jeg ikke at finde ham i kikkerten.
Solen er nu væk bag bjerget, sidste afstand til vædderen var knapt 400 meter, har allerede regnet ud hvor mange klik jeg skal have på kikkerten "afstand samt vinkel".
Føler at hvis dette skal ske skal det være næste gang han kommer fri, kan se hornene bag nogle buske, følger ham intenst nu, har tændt lyset i trådkorset, langsomt bevæger han sig væk fra os, får lige at vide at der er 420 meter op til hvor han er, da hen træder ud i det fri, guiden sige at jeg bare skal skyde når jeg kan.
Ro på, finder han i kikkerten, trådkorset når lige at finde bladet da jeg slipper kuglen.
Jeg er ikke i tvivl om at han er ramt, guiderne går helt amok af glæde, ja selv dem der sidder på første parket på den anden side af bjerget råber vildt.
![[Image: image.jpg22_zpsdt8qrk5w.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image.jpg22_zpsdt8qrk5w.jpg)
Jeg takker guiderne mange gange for hjælpen, de 2 guider der er på toppen af bjerget begynder at bevæge sig over mod vædderen, vi andre går 50 meter ned af bjerget til en gammel fæbod hvor der bliver tændt et bål, solen er gåen ned inden guiderne er fremme ved vædderen, de bliver dirigeret nede fra os af, de finder vædderen, en guide tager hele dyret på ryggen og begynder så sin nedstigning mod os, dette kun med hjælp at en pande lampe, det tage knapt 1 time at få hentet vædderen herned.
Nu skal der tages billeder og det skal jeg love for der bliver, vi er 7 mand heroppe, jeg spørger lidt til om vi ikke skal flå vædderen nu, men NEJ den skal med ned hel, så op på ryggen af en ny guide, jeg får en guide der leder mig sikkert ned fra bjerget, samme vej som vi kom herop, spændende MEGET spændende i mørke kun med en lille pandelampe, ja for den pandelampe jeg havde købt, ligger jo i rygsækken nede i bilen sammen med mit høreværn.
Hele turen blev filmet, når sæsonen er klar, lægges denne film på youtube.
![[Image: image_zps40cd4b03.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image_zps40cd4b03.jpg)
"Non timeo mori, nec vivere Vereor"
Det hele startede egentligt med et ønske om at komme til Tyrkiet og prøve kræfter med Bezoar Ibex, havde gennem en længere tid fået forskellig tilbud fra Danske samt udenlandske jagtrejse udbydere, men prisen var nok lidt i overkanten at hvad jeg selv mente, var rimeligt, selv om der blev lovet guld og grønne skove valgte jeg at finde en anden og mere utraditionel løsning.
Efter et besøg hos en formand samt en samtale med en anden formand på VTF, blev der indkøbt en Apple tv boks så der kom youtube på tv'et i stuen, nu skulle der ses jagt på bl.a. Bezoar Ibex i Tyrkiet.
Der var en person der blev ved med at dukke op på youtube, "Recep Ecer" der var den ene efter den anden fede jagt film med jagt i Tyrkiet, ja i hele Asien, oftest i filmen var der en e-mail adresse i bunden på billedet, jeg valgte at sende en forespørgelse til "Recep" om der var mulighed for en tur efter Bezoar i slutningen af marts, der gik 2 dage så var der svar.
Første uge i marts var der mulighed for 1 uges jagt med 1 Bezoar Ibex op til 100 cm. Alt inkl. pris !!!!!!!!!, troede ikke rigtig på dette, så jeg fik en af mine Tyrkiske kontakter "Sefik" til at ringe Recep.
Efter nogle dage besøger jeg Sefik og han kan meddele at der ikke er nogle ugler i mosen, Recep er en meget respekteret mand i Tyrkiet, selv i de politiske kredse, efter dette vælger jeg at acceptere tilbuddet, jeg overfører pengene, der går 3 dage så kommer der svar at beløbet er modtaget.
Under selve turen i Yusufeli kan jeg godt forstå at Recep Ecer er en kendt mand, når vi går en tur i byen, kommer vildt fremmede personer hen til os, vil trykke hånd, tage billeder eller bare have en autograf af Recep, det indtryk jeg har fået under de få dage jeg har været i Tyrkiet, er at der er fuld service fra start til slut.
Da jeg rejste hjem i dag blev alle formaliteter ordnet af Recep i lufthavnen, der var ingen ko på isen, alt blev ordnet fra bestilling af billet til told og politi i lufthavnen.
Tirsdag morgen klokken er 04:00 telefonen ringer, det er receptionen vil bare sikre sig at jeg er vågen, tager et hurtigt bad. Morgenmaden i Tyrkiet er lidt speciel, pommes, stegt pølse, tomater, oliven i forskellige varianter, flere oste samt en kage der smager lidt som vores pandekage men denne er med grøntsager og ost hertil te.
05:00 vi er på vej til området hvor vi skal udgå fra i dag, under vejs sætter vi en guide af der skal glasse et område der støder op til hvor vi er, 2 andre guider er kørt til andre områder for at dække dem.
Område er svært at beskrive, skal opleves. Vi kører af små serpentinveje op imellem 2 bjerge, der er kun denne vej der skærer sig igennem bjergene ind til den dal hvor vi skal til, vejene er så smalle at vi flere steder i kurverne ikke kan komme rundt uden at lige bakke en enkelt gang, vi kører i lav 4, solen har flere stede smeltet sneen så det er som at køre i brun sæbe.
Vi kører med bjerget der tårner sig op over os på den ene side, på den anden er der frit fald, vi passere nu snegrænsen og herfra går det stødt ned, vi kan skimte en mindre landsby i bunden af dalen, her bor en mor med sin søn året rundt, om sommeren kommer der yderligere 6 familier, de hjælpes alle med det sparsomme landbrug der er i denne dal.
Vel fremme ved den ene gård parkere vi bilen, jeg tager oppakningen på og er klar til bjerget, men turen stopper allerede efter 200 meter, her ligger der en ældgammel gravhøj ca. "12-1500 år gammel" det er meningen vi skal glasse hele dalen herfra, ser vi en vædder der er skudbar udgår vi herfra.
Langsomt som solen kommer over bjerget begynder de første dyr at dukke op, mest hundyr samt mindre væddere, lige så hurtigt vi ser dem forsvinde de igen. Frokosten består af nudler, bønner i tomat samt fyldt grøn peber, hertil te.
Vi fortsætter med at glasse de forskellig bjergsider, der bliver ved med at dukke dyr op, ind imellem skal vi lige nær studere størrelsen på de forskellig væddere der er kommet frem.
Sønnen dukker op ved gravhøjen, med sig har en hjemmelavet ost, minder lidt om mozzarella men meget bedre, han har også honning med, den er mørkebrun og stadigvæk i hele kager, hold da kæft hvor smager det godt, hertil drikke vi lidt te.
Guiden får en telefonopringning fra en af de andre guide, han har spottet en større vædder der ligger og sover, han kan ikke helt afgøre størrelsen på trofæet, men han mener den er til afskydning, min guide ringer og beder en anden guide flytte sig til området hvor vædderen er, for at se på den fra en anden vinkel, alt imens dette sker, er der dukket en vædder op i dalen hos os, min guide mener den er lige over 1 meter, men problemet er at det tager 2 timer for os at komme på skudhold, og så er det ikke sikkert at vædderen er der endnu, telefonen ringer, jeg får besked på at vædderen de 2 andre guider har spotter er over 1 meter, vi pakker hurtigt sammen, det vil tage os 1 time at kører rundt om bjerget til de andre.
Vel fremme stopper vi på en bro, der er nu kommet 2 andre guider frem og har sat spotting kikkerten op på broen før at følge vædderen fra en 3 position, jeg finder hurtig vædderen i kikkerten, hjertet sidder helt oppe i halsen, hold da kæft en vædder. Får at vide at der mangler ca. 20 cm. af det ene horn, samt at vædderen halter, jeg beslutter mig derfor omgående at jeg gerne vil prøve at skyde denne vædder.
Se nu kommer problemerne, vædderen er 700 meter over os, eneste vej op er en mindre ravine i bjerget, men der er 6 meter op til starten af ravinen, vi finder en "stige" bag en transformator bygning, det er med nød og næppe kan nå op, der mangler et trin, men den ene guide finder et "bræt" og nogle søm, hurtigt reparere vi stigen, en guide klatre op og begynder at rense afsatsen for løse sten, herefter hjælpes vi ad med at komme op på afsatsen.
Langsomt bevæger vi os "4 mand" op gennem ravinen, guiderne stopper ofte og spotter, der er desværre en den hundyr sammen med vædderen, de 2 guider der sidder på toppen af bjerget holder os også konstant opdateret på hvad der sker.
Jeg bliver guidet sikkert op gennem ravinen, men begynder at svede godt, har jo langt undertøj på da vi skulle sidde og spotte, har ikke haft tid til af få dette af bare bide sammen og fortsætte op, jeg har druesukker tabletter samt protein bar med noget jeg har lært af de gange hvor det næsten er gået galt, tager et par tabletter, vi stopper ofte for at få en briefing, langsomt kommer vi i position så jeg kan komme til skud, men dyrene flytter sig hele tiden, vi fortsætter op finder et sted hvor jeg skal skyde fra, prøver at finde en skydestilling men stenen riflen hviler på er for lav. Dette er løst på 30 sekunder, guiderne bygger hurtige en sten sætning så jeg kan sidde bag og skyde, tiden går, solen er ved at forsvinde bag bjergene, afstanden til vædderen er 300 meter men det er ikke mulig at komme til at skyde, vædderen bevæger sig rundt hele tiden, mine øjne rende i vand, afstanden bliver ved med at øge, på et tidspunkt stopper vædderen op og kigger lige ned på os, vi er opdaget, satans, vædderen øger nu langsomt afstanden der er klipper, buske og træer i vejen hele tiden, når vædderen endelig er fri når jeg ikke at finde ham i kikkerten.
Solen er nu væk bag bjerget, sidste afstand til vædderen var knapt 400 meter, har allerede regnet ud hvor mange klik jeg skal have på kikkerten "afstand samt vinkel".
Føler at hvis dette skal ske skal det være næste gang han kommer fri, kan se hornene bag nogle buske, følger ham intenst nu, har tændt lyset i trådkorset, langsomt bevæger han sig væk fra os, får lige at vide at der er 420 meter op til hvor han er, da hen træder ud i det fri, guiden sige at jeg bare skal skyde når jeg kan.
Ro på, finder han i kikkerten, trådkorset når lige at finde bladet da jeg slipper kuglen.
Jeg er ikke i tvivl om at han er ramt, guiderne går helt amok af glæde, ja selv dem der sidder på første parket på den anden side af bjerget råber vildt.
Jeg takker guiderne mange gange for hjælpen, de 2 guider der er på toppen af bjerget begynder at bevæge sig over mod vædderen, vi andre går 50 meter ned af bjerget til en gammel fæbod hvor der bliver tændt et bål, solen er gåen ned inden guiderne er fremme ved vædderen, de bliver dirigeret nede fra os af, de finder vædderen, en guide tager hele dyret på ryggen og begynder så sin nedstigning mod os, dette kun med hjælp at en pande lampe, det tage knapt 1 time at få hentet vædderen herned.
Nu skal der tages billeder og det skal jeg love for der bliver, vi er 7 mand heroppe, jeg spørger lidt til om vi ikke skal flå vædderen nu, men NEJ den skal med ned hel, så op på ryggen af en ny guide, jeg får en guide der leder mig sikkert ned fra bjerget, samme vej som vi kom herop, spændende MEGET spændende i mørke kun med en lille pandelampe, ja for den pandelampe jeg havde købt, ligger jo i rygsækken nede i bilen sammen med mit høreværn.
Hele turen blev filmet, når sæsonen er klar, lægges denne film på youtube.
"Non timeo mori, nec vivere Vereor"
Acts 10:13, "Rise, Peter; kill, and eat".
The two most important days in your life are the day you are born and the day you find out why.
The two most important days in your life are the day you are born and the day you find out why.
]
]
]
