Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
JustitsLene vil stramme våbenloven
#21
Jeg har læst lovforslaget om besiddelse af ulovlig kniv på offentlige tilgængelige steder og her er et udklip:

"Hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder, kan der - både for lovovertrædere over og under 18 år - i førstegangstilfælde idømmes bøde i stedet for fængsel. Der kan således forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt.

Særlig formildende omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge i tilfælde, hvor en person oprindelig har haft et anerkendelsesværdigt formål (i våbenlovens forstand) med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgængeligt sted, men på grund af f.eks. et svinkeærinde eller en forglemmelse efterfølgende er kommet i en situation, hvor det ikke (længere) er lovligt at bære eller besidde den pågældende kniv.

Der kan således efter omstændighederne foreligge særlig formildende omstændigheder, hvis der f.eks. er tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret eller været i besiddelse af en kniv, foretager et restaurationsbesøg med kniven i lommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1".

Så det handler vel om, at vi indretter os og tænker os om. Så sker der intet. Ligesom at huske at stille P-skiven. Det koster også prompte.

Tiderne skifter, og der stilles større og større krav. Ældre jægere kan berette om den gang, at jagttegn var noget man "bare" hentede på politistationen. Nu hedder der undervisning, riffelprøve og hvad ved jeg.

Tja og jeg tog MC kørekort i 1982 på 2 timer med en tyk kørerlærer på bagsædet. Det er vistnok noget sværere idag.

Jeg konstaterer bare, at verden udvikler sig... Og vil samtidigt påstå, at vi har fået bedre ungjægere og nybagte MC-ister...

Tjek. http://www.ft.dk Lovforslag L171
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)