Når antibiotikaforbruget faldt i 2010 og 2011 skyldtes det først og fremmest indførelsen af " gult kort" ordningen. Det gjorde at en stor del af det oveflødige forbrug af antibiotika ophørte, så man gik væk fra at behandle "for en sikkerheds skyld". Nedgangen skyldtes altså desværre ikke, at man begyndte at bruge staldsystemer hvor dyrene ikke bliver syge.
Og nedgangen i forbruget var ikke kun positivt. Hvis nogle landmænd af frygt for et gult kort behandler med for små doser i for kort tid, så er det den sikre vej til udvikling af resistente bakterier. For hvis man skal bruge antibiotika til et behandlingskrævende sygdomsudbrud, så skal man bruge nok af det i tilstrækkelig lang tid.
Den nuværende stigning er en direkte følge af strukturændringen i produktionen. Vi producerer ikke længere så mange slagtesvin, hvor antibiotikaforbruget er lavt. Derimod producerer vi mange mange flere 30 kg´s grise der eksporteres til udlandet til færdigfedning der. Og det er netop ved fravænning grisene bliver syge af diarré og lungebetændelse, og derfor den aldersgruppe hvor forbruget er højst.
Så den nuværende stigning er i grunden ikke så alarmerende, den er nærmest uundgåelig. Men vi har stadig intet gjort ved det helt grundlæggende problem: at svin produceres i systemer hvor de bliver syge. Det er der heller ingen andre der har, men det er jo en ringe trøst.
M.v.h. Lasse.
Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!